Mejeribranchen i Danmark har nu taget det digitale værktøj Klimatjek i brug på tværs af mejeriselskaber og mælkeproducenter. Det er et vigtigt skridt i mejeriernes og branchens indsats for et lavere klimaaftryk.
Hvad er klimaaftrykket fra den mælk, der kommer fra lige præcis mine køer og min gård?
Det får danske landmænd med malkekøer nu svar på via klima-værktøjet Klimatjek. Værktøjet er udviklet af Arla og har de seneste år været brugt af Arlas mælkeproducenter, men nu bredes det gennem Mejeriforeningen ud til resten af mejeribranchen.
Samme opgørelse på tværs af landmænd og mejerier
Introduktionen af en fælles måde at opgøre klimaaftrykket fra produktionen af mælk på gården betyder, at klimaaftrykket for den rå mælk, der forlader en dansk gård, kan dokumenteres på samme måde uanset hvem mælkeproducenten og mejeriet er.
Klimatjek 2024 har været i gang nogle uger, og de første landmænd har allerede indleveret data til systemet. Det er blandt andet data om antal køer, om det foder, de får og om dyrenes gødning – forhold, som har betydning for CO2e-aftrykket. De indtastede data gennemgås af en ekstern klimarådgiver, hvorefter landmanden modtager besked om mælkens aftryk og mulige indsatser for at sænke det. Mod slutningen af året får mejerierne et samlet overblik over CO2e-aftrykket fra den rå mælk, der indgår i produktionen.
Konkret klimahandling
-Det er konkret klima-handling, og et vigtigt og ansvarligt skridt mejerierne og deres mælkeproducenter nu tager. Sådan et greb er der mig bekendt ingen andre brancher i Danmark, der har taget, siger Mejeriforeningens formand, Steen Nørgaard Madsen, som fastslår:
-Det er langt fra nyt, at mejerierne har klimamål og arbejder med klima-reduktioner. Det nye er, at der på tværs nu er en fælles model for klimatjek i brug, som mejerierne står sammen om. Det er utroligt stærkt, for det giver ensartet dokumentation af de fremskridt, vi gør i det danske mejeribrug.
-Det helt overordnede mål for os som branche er et lavere klimaaftryk, år for år. Det kan kun ske gennem helt konkret handling på gårdene, for det er forskelligt fra gård til gård, hvad der skal til, og hvad der er muligt. Klimaindsatser for en ko og en mark er ikke ”one size fits all”, og derfor er klimatjek et genialt værktøj. Ved at dokumentere den enkelte bedrifts klimaaftryk pr kilo mælk, bliver det synligt for klimarådgiver og landmand, hvor der kan sættes ind for at gøre aftrykket mindre. Samtidig får mejerierne og mejerisektoren reelle og aktuelle data for aftrykket fra mælkeproduktionen, i modsætning til de nationale standard-data, som er beregnede størrelser og ikke er nye, siger Mejeriforeningens formand afslutningsvis.
Fakta
• Klimaværktøjet er et frivilligt redskab til at indsamle data fra hver eneste gård, og de data kan landmanden bruge til at sætte målrettet ind i sit arbejde for at reducere CO2e-aftrykket.
• Klimatjek-data 3. parts verificeres af en klimarådgiver, som også vejleder landmanden i mulige fremtidige reduktioner.
• Det er ikke kun den enkelte landmand, der modtager de omfattende klimadata – det gør landmandens mejeri også. Dermed får mejeriet information om klimaaftrykket fra den store råvare, mælken (scope 3), hvilket gør det muligt at drive og dokumentere udviklingen fra år til år.
• Mejerierne har individuelle klimamål og klimatiltag, hvor klimatjek er endnu et tiltag.
• Klimatjek er en metode, som Arla har udviklet og gennem Mejeriforeningen stiller til rådighed for alle andre danske mejerier, der indvejer mælk (det vil sige henter rå mælk direkte hos landmændene) og er medlem af Mejeriforeningen.
• Med brancheinitiativet kan Klimatjek dække landets cirka 2.300 mælkeproducenter med tilknytning til et mejeriselskab, der indvejer rå mælk.
Kilde: mejeri.dk.
