I starten af marts indviede Teknologisk Institut deres nye Biosolutions Technology Center. Et center, som med teknologiske løsninger og procesviden skal hjælpe industrien med at skabe klimavenlige produkter ved at forarbejde biologiske råvarer med naturens egne processer. Centeret består af pilotanlæg til industriel fermentering og bioraffinering, og Teknologisk Institut vil på den måde understøtte, at Danmark kommer til at være i front med at udnytte restprodukter fra fx landbrug og fødevareindustri til nye produkter af højere værdi.
Med indvielsen af Biosolutions Technology Center kan Teknologisk Institut nu hjælpe både danske og udenlandske virksomheder med at tage naturens egne processer i brug til at udvikle metoder, som kan fremskynde den grønne omstilling. Det nye center består af pilotanlæg til industriel fermentering og bioraffinering, og Teknologisk Institut vil på den måde understøtte, at Danmark kommer til at være i front med at udnytte restprodukter fra fx landbrug og fødevareindustri til nye produkter af højere værdi.
-Med det nye Biosolutions Technology Center ønsker vi at bidrage til udviklingen af biosolutionsindustrien i Danmark. Med centeret får de mange danske SMV’er, der er aktive på området, adgang til danske test- og demonstrationsfaciliteter, så de kan komme sikkert fra idé til marked. Ultimativt betyder det vækst og arbejdspladser i Danmark. Derudover er biosolutions en vigtig teknologi i den grønne omstilling, og alene de bioteknologier, vi kender i dag, kan reducere, hvad der svarer til otte procent af den globale udledning af CO2, siger adm. direktør Juan Farré, Teknologisk Institut.
Han påpeger, at biologiske løsninger bliver en afgørende faktor for den grønne omstilling til en cirkulær økonomi. Adgang til opskalering og nøglekompetencer er helt central for nystartede, højteknologiske biovirksomheders mulighed for at komme på markedet med deres løsninger.
Fyrtårnsprojekt
De biologiske løsninger vil favne bredt lige fra fx fødevare- og foderproduktion, fremstilling af aktive ingredienser, bæredygtige materialer og erstatning af miljøbelastende kemi.
Det nye anlæg vil kunne hjælpe danske og internationale virksomheder med at afprøve og opskalere perspektivrig bioteknologi på vejen fra idé mod implementering i industriel skala.
Biosolutions Technology Center er etableret som en del af fyrtårnsprojektet Biosolutions Zealand. Projektet samler en række offentlige og private aktører i regionen, herunder virksomheder, uddannelsesinstitutioner og forskningsmiljøer, for at skabe et optimalt miljø for udvikling, test og opskalering af bioteknologiske produkter og løsninger.
-Biosolutions har et stort potentiale, så vi kan opnå den klimaeffekt af de nye løsninger, som er nødvendig i den grønne omstilling. Med Biosolutions Technology Center er vi et vigtigt skridt nærmere på at få opbygget et stærkere og mere sammenhængende innovationsøkosystem med afsæt i Region Sjælland. Det kan i praksis demonstrere, hvordan biosolutions kan accelereres og opskaleres gennem åbne og tidlige innovationssamarbejder mellem vidensinstitutioner og virksomheder, siger Lars Visbech Sørensen, CEO for Food & Bio Cluster, som er lead partner i Biosolutions Zealand.
Krumtap i økosystem
Biosolutions Technology Center består af et bioraffineringsanlæg i pilotskala og et nyt fermenteringsanlæg samt udstyr til at oprense og klargøre produkterne. Den nye fermenteringsfacilitet består af en række nye fødevare- og ATEX-godkendte bioreaktorer – fra 1 liter, 20 liter og til 200 liter samt 2.000 liter i 2027.
-Forventningen er, at Biosolutions Technology Center vil blive en krumtap i det bioteknologiske økosystem af vækstvirksomheder. Vi kommer til at udfylde et hul i markedet mellem udviklingslaboratorierne og fuldskala-produktion. De nye faciliteter bliver tæt på virkelighedsnære produktionsanlæg, hvor man kan afprøve nye ideer og understøtte partnernes udvikling med hensyn til ny viden, markedsklare produkter og forretningsmodeller. Her vil de få mulighed for løbende at tilpasse deres protokoller med de konkrete resultater fra fermenterings- eller bioraffineringsprocessen og udvikle prototyper, siger centerchef for Biosolutions Technology Center, Anne Christine Hastrup, Teknologisk Institut.
Eksempler på biosolutions
• Mikroorganismer kan øge udbyttet fra landbruget: Mikroorganismer kan hjælpe afgrøderne med at optage næringsstoffer, som normalt ikke er tilgængelige for planterne. Ved at øge tilgængeligheden af næringsstoffer kan man opnå kraftigere vækst, sundere planter, større udbytte og reducere brugen af kemi på markerne. Test i pilot-skala på Teknologisk Institut skal forberede storproduktion af den biologiske løsning.
• Forbedret udnyttelse af dansk raps ved hjælp af enzymer: Ved at tilføje enzymer i processen med at udvinde spiseolie, protein og emulgatoren lysolecithin fra danskdyrket raps kan man sikre et større udbytte fra koldpresset rapsolie. Enzymbehandlingen ”åbner” rapsfrøene op og nedbryder de indre strukturer, hvilket gør det muligt at presse mere olie ud, selv ved lavere temperaturer. Resultatet er en forbedring af kvaliteten og anvendelsesmulighederne for raps.
• Bioforædling gør reststoffer til råstoffer: I EU-projektet BRILIAN anvendes en proces til at udvinde et proteinprodukt fra rapsen, som kan videreforarbejdes til vegansk protein til fødevarer og proteinbinder i lim. Dette giver mulighed for en bedre udnyttelse og højere værdi af rapsen, som ellers ville blive brugt til dyrefoder.
• Fermenterede sojaprodukter: Sojabønner er en vigtig afgrøde, og sidestrømme fra sojaproduktion, såsom sojakager, kan fermenteres for at producere forskellige fermenterede sojaprodukter som tempeh, miso og sojasauce.
• Fermentering af rest- og sidestrømme: Rester fra landbrug og fødevareproduktion kan anvendes som medie til fermentering af nye fødevareprodukter, men også til foder, ingredienser eller endda bioplast.
Biosolutions Technology Center er etableret på Teknologisk Instituts campus i Taastrup.
Biosolutions Technology Center etableres bl.a. som en del af fyrtårnsprojektet Biosolutions Zealand samt med støtte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i resultatkontrakten Udviklingscenter for industriel bioøkonomi.
