Klimaaftrykket fra fisk er mere end halveret i den nye version af CONCITOs Den Store Klimadatabase – og er nu på niveau med klimaaftrykket fra gris og kylling. Klimadatabasen indeholder data om over 500 fødevarers klimabelastning og anvendes af både professionelle fødevareaktører og husholdninger til at fremme et mere klimavenligt fødevareforbrug.
Ny viden om klimaaftrykket fra flere forskellige slags fisk gør det nu endnu mere attraktivt at vælge fisk fremfor især det røde oksekød, hvis man vil sammensætte et klimavenligt måltid. Fisk indgår i forvejen i De Officielle Kostråd, hvor en af de centrale anbefalinger lyder: Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk.
-Oksekødet har stadig et markant højere klimaaftryk end alle andre fødevarer, og oprindeligt havde fisk også et forholdsvist højt klimaaftryk i klimadatabasen. Men på grund af nye oplysninger om energiforbrug og foderanvendelse i dambrugsproduktion, bliver klimakonsekvensen af at forbruge fisk nu markant lavere. Det betyder også, at klimagevinsten ved at efterleve de officielle kostråd er større end oprindeligt antaget, siger programchef Michael Minter, CONCITO.
En af de væsentligste ændringer i version 1.1 er, at klimabelastningen fra fisk er reduceret markant. Fx er klimaaftrykket fra forbrug af atlantisk vildlaks reduceret med 68 pct. fra 9,5 kg CO2e/kg til 2,9 kg CO2e/kg, og sild er reduceret med 67 pct. fra 9,3 kg CO2e/kg til 3,1 kg CO2e/kg. Det betyder, at klimaaftrykket fra fisk nu er på niveau med kylling og grisekød.
Gennemsnitligt oksekød har et klimaaftryk på 61 kg CO2e/kg, mens grisekød har et klimaaftryk på 4,7 kg CO2e/kg og kyllingekød et klimaaftryk på 3,3 kg CO2e/kg.
-Oksekødets klimaaftryk er altså rundt regnet 13 gange højere end gris, 18 gange højere end kylling og fisk og mere end 100 gange højere end mange frugter og grøntsager. Så det gør en stor forskel for klimaet, hvilke fødevarer man vælger, påpeger Michael Minter.
Ingen tid at spilde i omlægningen af danskernes madvaner
I april 2022 blev det besluttet, at Danmark skal have et statskontrolleret klimamærke, og et år senere overrakte Klimamærkets arbejdsgruppe deres anbefalinger til det kommende klimamærke til fødevareministeren.
Den en endelige konkretisering af et klimamærke kræver videre arbejde med udvikling af en statslig database for fødevarers generiske klimaaftryk, og mærket forventes tidligst at kunne anvendes fra 2025. I mellemtiden bør fødevaresektorens aktører fortsætte den databaserede indsats for at fremme mere klimavenlige madvaner.
-Den grønne omstilling af danskernes madvaner bør ikke sættes på pause mens vi venter på en statslig klimadatabase, men tværtimod opmuntres og fremmes yderligere. Fødevareaktørerne bør derfor fortsætte med at opnå indsigter og gøre sig erfaringer med klimaberegning af indkøb og måltider baseret på de nuværende tilgængelige og foretrukne databaser, herunder nye version af Den Store Klimadatabase, lyder opfordringen fra Michael Minter.
Om den Store Klimadatabase
Version 1 af Den Store Klimadatabase blev lanceret i februar 2021. I den nye version 1.1 er der foretaget ændringer og rettelser baseret på respons fra fødevareproducenter og brugere af klimadatabasen samt nye videnskabelige indsigter, herunder nye data og emissionsfaktorer for landbruget.
Ud over opdateringer og rettelser af resultaterne for de oprindelige 500 fødevaretyper indeholder version 1.1 nye resultater for gennemsnitligt oksekød, grisekød og kyllingekød, da det har været efterlyst af mange brugere. Derudover er der foretaget ændringer i produktnavne og varekategorier, som gør det nemmere at søge og navigere i databasen.
De 503 fødevarers klimaaftryk er oplyst i kg CO2-ækvivalenter (CO2e) per kg vare (nettovægt) og udtrykker den fremadrettede globale klimakonsekvens af at forbruge de forskellige fødevaretyper. CO2e inkluderer klimapåvirkningen fra udledning af CO2 og andre drivhusgasser som metan og lattergas samt den indirekte arealændring som fødevareproduktionen giver anledning til.
Den Store Klimadatabase version 1.1 samt tilhørende baggrundsrapport fra CONCITO og metoderapport fra 2.-0 LCA consultants findes på dansk og engelsk på hjemmesiden denstoreklimadatabase.dk. Her kan man også finde en ny version som 2.-0 LCA consultants har udviklet til det britiske marked. Resultaterne fra Den Store Klimadatabase vil i 2025 blive udviklet og udbredt yderligere gennem Aalborg Universitets Getting the Data Right-projekt, som er en del af 70i30-projektet.
Se derudover faktaark om de væsentligste ændringer i Den Store Klimadatabase version 1.1.
