• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltInnovationNavnenytNye føde- og drikkevarer24. 02. 2026 | Helle Friemann Nielsen

Innovative iværksættere får investering i Løvens Hule

AktueltInnovationNavnenytNye føde- og drikkevarer24. 02. 2026 | Helle Friemann Nielsen

15 procent af virksomheden for 400.000 kr. Det var den investering, som to sønderjyske iværksættere fik i den igangværende sæson af Løvens Hule på DR. Pengene skal bruges til at udbrede kendskabet til det eventyr, der begyndte på en terrasse på Sydals for små fire år siden. En del af hemmeligheden er kvalitetskødet fra Himmerlandskød.

KJØ’s indehavere, Per Stenger (tv.) og Thomas Düwel, sammen med investor Morten Larsen (i midten). Foto: KJØ Beef Jerky.

Måske så du med, da de to entreprenører, Thomas Düwel og Per Stenger, fik en investering i DR-programmet ”Løvens Hule”. Selv har de to sønderjyder vidst det siden oktober, og derfor glæder de sig også over, at det nu bliver officielt.
-Det var fantastisk, at Morten Larsen ville investere i KJØ, så derfor glæder vi os også til, at vi nu kan begynde at sige det højt. Foreløbig har han hjulpet med at automatisere processer, forenkle ting i virksomheden og skabe mere struktur. Alt sammen for at finde tid til at kunne producere. Nu skal vi for alvor i gang med at udbrede kendskabet til vores Beef Jerky i Danmark, siger Per Stenger.
Og investoren Morten Larsen lægger ikke skjul på, hvorfor han valgte at investere i KJØ.
-For det første smagte det overraskende godt, og jeg køber hundrede procent ind på idéen om, at vi skal spise mindre kød af bedre og lokal kvalitet, og at vi skal snacke med god samvittighed, men først og fremmest investerede jeg i to unge mennesker med stor passion og et enormt drive. De virkede som et rigtig stærkt team, og det har de også foreløbig levet op til, siger han.

Eventyret begyndte med en rygeovn
KJØ er sønderjysk for kød og begyndte med en røgeovn på Thomas’ terrasse i 2022. Thomas havde fået øjnene op for Beef Jerky via en udsendelse til Afghanistan, og hjemvendt til Als prøvede han at tilberede noget i sin røgeovn.
-Jeg kan huske, at jeg serverede et stykke for Per. Jeg var selv ret godt tilfreds, og Per syntes da også, at det smagte ok, men han mente også, at det var ekstremt sejt. Alligevel var det interessant nok til, at Per slog til, da jeg spurgte, om vi skulle springe ud i et iværksætter-eventyr, fortæller Thomas Düwel.
De to venner begyndte at lege med marinader og produktionsprocesser, og pludselig knækkede de koden og ramte både smagen og konsistensen. Derfra gik det stærkt.
-Vi brugte et års tid på at nørde smag og konsistens, så det var en fantastisk følelse, da vi ramte plet. Siden har vi delt ekstremt mange smagsprøver ud – til familien og på messer – og har fået rigtig god respons, siger Per Stenger.

Kodeordet er gode råvarer og grundige processer
Mens Per har været i fødevareindustrien qua jobs hos Gråsten Salater, Stryhns og Arla Foods, kommer Thomas uden nogen erfaringer i den retning – han har nemlig været soldat og ambulanceredder og gik med en drøm om at blive paramediciner. Det har han foreløbig sat på pause, og i stedet har de to entreprenører satset alt på KJØ.
-Vi er jo autodidakte, men blev ret hurtigt enige om et dogme om, at de bedste råvarer kombineret med ordentlige processer måtte give det bedste produkt, fortsætter Thomas Düwel, og hans partner uddyber:
-Vi bruger klasse A-kød fra Himmerlandskød, som vi lægger i saltlage og ryger over bøgeflis. Indimellem skal det tørre, og til sidst kommer det i vores marinade, hvor vores fokus igen har været at bruge lokale råvarer – blandt andet æblemost fra Ryesminde.
Efter at have knækket koden, lejede de to entreprenører sig ind i en gammel grillbar, men for et år siden blev pladsen trang, og de fandt et tidligere bageri, som kan rumme en langt større produktion. For mens målgruppen for Beef Jerky normalt begrænser sig til mænd i outdoorsegmentet, har KJØ ambitioner om at ramme langt bredere.
-Vi mener, at Beef Jerky kan bruges til mange flere end blot outdoorsegmentet, og det har vi heldigvis også fået bekræftet, når folk smager det. Vi tror på, at vores Beef Jerky kan blive attraktivt som erstatning for sukkervarer, chips og nødder, og at det er godt til børnenes madpakker, som snack til en kold øl, som topping på salater og supper og som en nærende snack til folk, der træner meget, siger Thomas Düwel videre.

Vil være det foretrukne brand i Norden
Foreløbig har KJØ’s Beef Jerky blandt andet fundet vej til hylderne i 7 Eleven, Magasin, Kødriget og Eventyrsport og er blevet en del af MENY’s ’De Danske Madskatte’, der promoverer lokale, danskproducerede fødevarer. Samtidig har de to entreprenører indgået partnerskab med Sales Support Denmark, der åbner døre til dansk detailhandel, og en distributør i Norge er også på plads. Med Morten Larsen ombord bidrager det naturligvis også til at udbrede kendskabet.
-Morten kender alt til at bygge op fra iværksætterstadie til scale ups. Hans spidskompetence er netop skalering, og derfor er vi sikre på, at han kan være med til at indfri vores ønske om at opbygge kendskabet til KJØ og Beef Jerky. Kendskabet til Beef Jerky er ikke specielt stort i Danmark, og dem, der kender det, har primært prøvet amerikanske brands, som blandt andet bruger nitritsalt samt helt andre råvarer og produktionsmetoder, som generelt ikke rammer danskernes smag på samme måde, som vi mener, vores produkt gør, siger Per Stenger.
Og ambitionerne er store for de to entreprenører.
-Vores mål er at blive førstevalget af Beef Jerky i Norden, men først skal vi øge kendskabet i Danmark, og så skal vi udvide til omkringliggende markeder som Norge, Sverige, Finland, men også Holland, Tyskland og Storbritannien, siger Thomas Düwel afslutningsvis.

Kilde KJØ Beef Jerky.

Skrevet i: Aktuelt, Innovation, Navnenyt, Nye føde- og drikkevarer

Seneste nyt fra redaktionen

Home of Carlsberg fejrer Carlsbergfondet med unik adgang til laboratorium

ForskningKonferencer og messerNavnenytTop07. 09. 2026

Carlsberg Laboratorium er normalt lukket for offentligheden - men det åbnes nu for gæster i en meget begrænset periode i forbindelse med Carlsbergfondets 150års jubilæum. Kulturattraktionen lancerer derudover et stort, gratis jubilæumsprogram med særlige smagninger og events i videnskabens [...]

Nyfundne gener i Marokko kan blive redningen for en tørkeramt høst i Europa

AktueltForskningPrimær produktion07. 09. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har færdiggjort kortlægningen af mikrobiomer i 10.000 planteprøver fra tre forskellige lande. Svarene giver næring til ambitionen om tørkeresistente afgrøder og dansk fødevareforsyningssikkerhed. Sommerens omfattende skov- og naturbrande, særligt i Spanien, [...]

Skal vi spise flere bælgfrugter – så skal de ikke stå ved kødet

AktueltBranchenyt07. 09. 2026

Danskerne spiser kun en brøkdel af den anbefalede mængde bælgfrugter. Nyt studie fra Copenhagen Business School, CBS, viser, at supermarkeder kan øge salget af bønner og kikærter med 50 procent alene ved at ændre, hvor de er placeret i supermarkedet. "Hvad f*** er en bælgfrugt?"Sådan lød [...]

25 år med dokumenteret hygiejne inden for højtryksbefugtning

Hygiejne og fødevaresikkerhedNavnenyt07. 09. 2026

En konkret kundehenvendelse blev startskuddet til et mere systematisk arbejde med dokumenteret hygiejne hos ML System i Ry - i dag Condair A/S. Erfaringerne siden da peger på en vigtig pointe for alle virksomheder, der anvender højtryksbefugtning: Hygiejnen afhænger ikke kun af selve befugteren, men [...]

nemlig bygger nyt varehus for at gøre online dagligvarer billigere

Automation og robotterNavnenyt07. 09. 2026

nemlig investerer et trecifret millionbeløb i et nyt automatiseret varehus. Målet er at gøre det billigere og nemmere for danskerne at købe deres dagligvarer online og få dem leveret direkte til døren. Automatiseringen i det nye varehus leveres af den engelske teknologileverandør Ocado, [...]

Automatik 2026 samler branchen

Automation og robotterKonferencer og messerProcesudstyrProduktionsudstyrTop01. 09. 2026

Automatik 2026 samler igen den danske automatiseringsbranche i Brøndby Hallen, der atter forvandles fra sportshal til et levende mødested for industrien. Omkring 110 udstillere præsenterer de nyeste løsninger inden for automation, robotter, transmissionsteknik, industriel IT, AI og [...]

LabDays Copenhagen 2026

AktueltKonferencer og messerLaboratorieteknik01. 09. 2026

Den 9. og 10. september slår LabDays Copenhagen 2026 dørene op i K.B. Hallen i København. Her står 91 danske og udenlandske firmaer klar til at præsentere de nyeste trends og teknologier inden for laboratorieteknikken. Efter en succesfuld messe i Aarhus 2025 er LabDays endnu engang klar til at [...]

Dansk fødevareproduktion er truet

AktueltBranchenytKonferencer og messer01. 09. 2026

Over 4.500 fra landbruget, følgeerhvervene og erhvervslivet var mandag den 31. august samlet i Odense for at sende et klart budskab til Christiansborg. En ufærdig og forhastet kvælstoflovgivning river tæppet væk under fødevareproduktionen i Danmark og bremser arbejdet i de lokale grønne treparter. [...]

Klimaforandringer kan tredoble prisen på hvede

BranchenytForskningKlima og miljøPrimær produktion01. 09. 2026

Når tørke rammer flere af verdens store hvedeområder samtidig, stiger hvedeprisen markant. Ny international forskning med deltagelse af professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet viser, at sammenhængen er så stærk, at tre graders global opvarmning [...]

Brancheforening opfordrer til gennemsigtighed og fair konkurrence

BranchenytNavnenyt01. 09. 2026

Brancheforeningen for Kaffe og Te lancerer initiativet ”En fair branche” med fælles retningslinjer og konkrete værktøjer på to områder, hvor der er behov for øget gennemsigtighed og en fælles retning: bæredygtighedskommunikation og professionelle B2B-aftaler. Kaffe- og teproducenter møder [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Home of Carlsberg fejrer Carlsbergfondet med unik adgang til laboratorium

    07.09.2026

  • Nyfundne gener i Marokko kan blive redningen for en tørkeramt høst i Europa

    07.09.2026

  • Skal vi spise flere bælgfrugter – så skal de ikke stå ved kødet

    07.09.2026

  • 25 år med dokumenteret hygiejne inden for højtryksbefugtning

    07.09.2026

  • nemlig bygger nyt varehus for at gøre online dagligvarer billigere

    07.09.2026

  • Automatik 2026 samler branchen

    01.09.2026

  • LabDays Copenhagen 2026

    01.09.2026

  • Dansk fødevareproduktion er truet

    01.09.2026

  • Klimaforandringer kan tredoble prisen på hvede

    01.09.2026

  • Brancheforening opfordrer til gennemsigtighed og fair konkurrence

    01.09.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}