• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltHygiejne og fødevaresikkerhed27. 05. 2025 | Helle Friemann Nielsen

AI forudsiger bakteriers resistens mod rengøringsmidler

AktueltHygiejne og fødevaresikkerhed27. 05. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Forskere fra bl.a. DTU Fødevareinstituttet har udviklet en metode, der ved hjælp af kunstig intelligens og DNA-afkodning kan forudsige, hvor godt sygdomsfremkaldende bakterier som fx listeria tåler rengøringsmidler. Forskningen kan blive et vigtigt våben mod farlige bakterier i fødevareindustrien.

Grundig rengøring i fødevareindustrien er vigtig for fødevaresikkerheden, men nogle bakterier kan være svære at udrydde. Foto: Colourbox.

Forskning fra bl.a. DTU Fødevareinstituttet viser, at man med maskinlæring kan forudsige, om en bakteriestamme vil overleve rengøring.
Det åbner for smartere hygiejnestrategier og hurtigere reaktioner, når risiko opstår for sygdomsfremkaldende bakterier i en fødevareproduktion.
Listeria monocytogenes er en fødevarebåren bakterie, der trives i kolde og fugtige miljøer, som netop kan findes i fødevareproduktioner. En af de største udfordringer ved listeria er, at bakterien kan danne biofilm – et slimet lag, som klæber til overflader, og som over tid kan udvikle modstandsdygtighed over for de rengøringsmidler, der normalt anvendes. I dag kræver det langsomme laboratorietests at opdage resistensen.
-Det farlige er, at en overflade kan se ren ud, mens der stadig kan gemme sig resistente bakterier i sprækker og hjørner, fortæller seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Pimlapas Shinny Leekitcharoenphon.

DNA og AI – et stærkt makkerpar
I studiet analyserede forskerne hele genomet (arvematerialet) fra over 1.600 listeria-stammer. DNA-profilerne blev brugt til at træne en maskinlæringsmodel, der lærte at genkende genetiske mønstre, som forbindes med resistens overfor visse rengøringsmidler, der typisk bruges i fødevareindustrien.
Forskerne testede tre forskellige typer: to rene kemiske stoffer – benzalkoniumchlorid (BC) og didecyldimethylammoniumchlorid (DDAC) – samt et færdiglavet produkt, Mida San 360 OM.
-Det svarer til, at man lærer en computer at læse bakteriernes manual og derefter lader den fortælle os, om bakterien vil kunne overleve et bestemt rengøringsmiddel, siger Pimlapas Shinny Leekitcharoenphon videre.
AI-modellen ramte rigtigt i op til 97 pct. af tilfældene og kunne forudsige tolerance over for både de to rene stoffer og det kommercielle middel.
-Det er lovende, at modellerne ikke kun virker for de rene kemiske stoffer, men også i forhold til et produkt, der faktisk bruges i industrien. Det tyder på, at metoden også vil kunne bruges i praksis, fortsætter hun.
Ud over de kendte resistensgener fandt forskerne også flere nye gener, som måske spiller en rolle i bakteriernes evne til at overleve rengøringsmidler. Det kan give ny indsigt i, hvordan bakterier udvikler og spreder resistens.

Behøver vi nye rengøringsmidler?
Forskerne mener, at deres metode i første omgang kan hjælpe fødevareindustrien med at bruge de eksisterende midler mere målrettet og effektivt ved at vælge det rigtige middel til den rigtige bakterie baseret på dens DNA-profil.
-AI giver os ikke en opskrift på nye rengøringsmidler, men viser os hvilke bakterier, der kan overleve hvilke kemikalier. Det gør det muligt at handle hurtigt og målrettet.
Samtidig kan opdagelsen af nye resistensgener inspirere til at udvikle bedre midler i fremtiden, der udnytter bakteriernes svagheder.

Et gennembrud for fødevaresikkerheden
Det kan tage flere dage at teste bakteriers resistens i laboratoriet. Men studiet viser, at man med DNA-data og maskinlæring kan lave en præcis forudsigelse på få minutter. Når sygdomsfremkaldende bakterier opstår i en fødevareproduktion, er det afgørende at handle hurtigt for at undgå spredning af sygdom.
-Vi håber, at vores metode kan blive et værdifuldt værktøj i kampen mod sygdomsfremkaldende bakterier, og at den kan være med til at gøre fødevareproduktionen endnu mere sikker, siger hun videre.
Den nuværende standard for rengøring i fødevareindustrien er ikke baseret på genom-sekventering, og som med enhver anden ny teknologi vil det tage tid at indarbejde nye metoder.
-Vi har netop modtaget en bevilling til at fortsætte arbejdet, og målet med forskningen er, at metoden nemt skal kunne bruges af medarbejdere i en fødevareproduktion, afslutter Pimlapas Shinny Leekitcharoenphon.

Forskningen er finansieret af Karl Pedersen og Hustrus Industrifond, Mejeribrugets Forskningsfond, Mælkeafgiftsfonden og Arla Foods.

Forskningen er udgivet i Scientific Reports, et fagfællebedømt tidsskrift fra Nature Portfolio.

Skrevet i: Aktuelt, Hygiejne og fødevaresikkerhed

Seneste nyt fra redaktionen

Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

Konferencer og messerTop03. 11. 2026

Med 286 udstillere og 7.606 besøgende tiltrak FoodTech i år flere fagfolk end i 2024, og udstillernes positive tilbagemeldinger vidner om tre vellykkede dage med værdifulde møder, nye samarbejder og forretningsmuligheder. Nordens førende destination for fødevareteknologi samlede branchen i MCH [...]

Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

AktueltKonferencer og messer03. 11. 2026

Den internationale drikkevaremesse BrauBeviale finder sted 10.-12. november i Nürnberg. Under mottoet "All Beverages. One Future" sætter messen hele drikkevareindustriens teknologiske værdikæde i centrum – fra råvarer og procesudstyr til fyldning, emballering, automation og [...]

Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

AktueltNavnenytProcesudstyr03. 11. 2026

Når nye fødevarer og ingredienser udvikles ved hjælp af fermentering, er der behov for bioreaktorer - kontrollerede kar - hvor mikroorganismer kan vokse og producere det, der efterfølgende bliver til en færdig ingrediens eller et produkt. Med bioreaktorer fra 10 til 50.000 liter vil Tetra Pak gøre [...]

Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

BranchenytFremtidens fødevareproduktion03. 11. 2026

Små og mellemstore virksomheder, der udvikler nye fødevarer, kan få vejledning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, om kravene til at søge om EU-godkendelse. Fristen for at melde sin interesse er den 18. november 2026. Virksomheder skal dokumentere, at en ny fødevare, såkaldt [...]

Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

Branchenyt03. 11. 2026

EU skal selv producere mindst halvdelen af de marine fødevarer, vi forbruger. Dansk Akvakultur Producentorganisation - DAPO - bakker op om EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens ambition og opfordrer danske politikere til at skabe rammerne for, at dansk akvakultur kan bidrage mere til den [...]

Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

ForskningTop26. 10. 2026

Hestebønner er en klimavenlig proteinkilde, men smagen er en barriere for, at vi vælger dem til. Nu viser forskere fra Københavns Universitet, hvordan fermentering kan bane vejen for både bedre smag, højere kvalitet og flere sunde egenskaber i bønnerne. Den er rig på protein og dyrkes let i [...]

Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

AktueltForskning26. 10. 2026

Ny forskning fra Nationalmuseet viser et avanceret køkken i oldtidens Syrien for 4500 år siden med brug af to forskellige grydetyper og en række ingredienser som ged, frugt, gazelle - og harpiks som krydderi. For første gang kan forskere nu pege på, hvad der var i gryderne i oldtidsbyen Hama [...]

Elektronisk næse mod madspild

AktueltMadspildsløsningerProcesudstyr26. 10. 2026

Det tysk-danske Interreg-projekt ”Precise” har udviklet en elektronisk næse, der skal kunne bestemme friskheden af kød og fisk objektivt og i realtid. Apparatet måler biomarkører for fordærv og kan bidrage til at reducere madspild og udnytte ressourcerne mere effektivt. På verdensplan bliver [...]

Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

BranchenytNavnenyt26. 10. 2026

Med ny formand, fire nye og tre genudpegede profiler får GUDP’s bestyrelse både friske perspektiver og solid erfaring til at styrke grøn innovation og konkurrencekraft i dansk fødevareproduktion. Fem nye medlemmer indtræder i bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP. De [...]

Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

Hygiejne og fødevaresikkerhedNavnenyt26. 10. 2026

Kombinationen samler svenske Axelents globale platform inden for maskinafskærmning med NTF’s specialistkompetencer inden for rustfri og hygiejniske løsninger til fødevare-, drikkevare- og pharmaindustrien. Opkøbet sker for at accelerere global vækst inden for rustfri og hygiejniske [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

    03.11.2026

  • Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

    03.11.2026

  • Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

    03.11.2026

  • Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

    03.11.2026

  • Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

    03.11.2026

  • Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

    26.10.2026

  • Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

    26.10.2026

  • Elektronisk næse mod madspild

    26.10.2026

  • Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

    26.10.2026

  • Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

    26.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}