• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

BranchenytPakke- og fyldemaskiner samt emballage14. 05. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Dansk forbud mod PFAS i pizzabakker og engangsemballage virker

BranchenytPakke- og fyldemaskiner samt emballage14. 05. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Paptallerkener, pizzabakker og bagepapir købt i udlandet er ofte produceret med PFAS, som kan være sundhedsskadeligt. I Danmark har forhandlerne stort set fjernet problemet med PFAS i fødevarekontaktmaterialer, viser Fødevarestyrelsens kontrol.

I Danmark er det forbudt at sælge muffinforme, pizzabakker og paptallerkener, hvis der er brugt PFAS i fremstillingen.

PFAS kan bruges til at gøre pap og papir fedt- og vandafvisende. Men PFAS er mistænkt for flere alvorlige sundhedsskadelige virkninger. Derfor har vi i Danmark siden 2020 haft et forbud mod salg af engangsservice og emballage af pap og papir, som er fremstillet med PFAS.
Fødevarestyrelsen har nu undersøgt effekten af forbuddet. Det er sket med kontrolbesøg i 48 virksomheder, som sælger fødevarekontaktmaterialer til andre danske virksomheder og til forbrugere.
-Vi har analyseret PFAS-indholdet i alt fra burgerpapir til papkrus og pizzabakker. Bortset fra en enkelt markant undtagelse var prøverne uden PFAS eller med et meget lavt indhold. Konklusionen er, at det danske forbud har virket som ønsket, siger enhedschef Henrik Dammand Nielsen, Fødevarestyrelsen.

Papiret kan være forurenet med PFAS
PFAS kan findes i miljøet selv længe efter, at stofferne er blevet brugt, og det kan derfor være svært helt at undgå baggrundsforurening af pap og pair med PFAS.
Hvis der er mere end 20 milligram PFAS pr. kilo materiale, vurderer Fødevarestyrelsen, at der er brugt PFAS i forbindelse med produktionen af pap eller papir. I tre ud af fire testede produkter var indholdet af PFAS under 20 milligram PFAS pr. kilo materiale, hvilket tyder på, at PFAS ikke er tilsat i produktionen.

Beskyttende lag gør genbrug mulig
Hvis brug af fx genanvendt pap og papir medfører, at indholdet af PFAS overstiger 20 milligram pr. kilo materiale, skal der være et barrierelag, der adskiller pap og papir fra kontakt med maden.
Kun for én prøve konkluderede Fødevarestyrelsen, at der ulovligt var tilsat PFAS for at gøre papiret fedt- og vandafvisende. Virksomheden fik indskærpet reglerne, og trak produktet tilbage fra markedet.
Fødevarestyrelsens kontroller viser, at der er en meget lille risiko for at få PFAS fra pap- og papiremballage, hvis produkterne er købt hos danske forhandlere.
-Det er altid en god idé at være særligt opmærksom på produkter til madlavning og tænke over, hvor man køber varerne, siger Henrik Dammand Nielsen videre.
Fødevarestyrelsen vil følge op med information om de gældende regler. Virksomhederne skal også fremover være opmærksomme på det danske PFAS-forbud samt at brug af genbrugspap og -papir kan give risiko for uønsket PFAS.

Fakta om kontrol af PFAS i fødevare-kontaktmaterialer
• Fødevarestyrelsen har kontrolleret 45 engrosvirksomheder og tre detailforretninger, som markedsfører engangsservice og emballage til fødevarer, såkaldte fødevarekontaktmaterialer (FKM).
• 51 pap- og papirprodukter er analyseret for indhold af PFAS-stoffer.
• Hvis der er mere end 20 milligram PFAS pr. kilo pap eller papir, vurderer Fødevarestyrelsen, at der er brugt PFAS i forbindelse med produktionen.
• Fire virksomheder fik indskærpelser pga. for højt PFAS-indhold i produkterne og manglende dokumentation. De fire prøver viste hhv. 440 mg PFAS/kg i smørrebrødsposer, 51 mg PFAS/kg i sugerør, 46 mg PFAS/kg i sugerør og 41 mg PFAS/kg i muffinforme.
• PFAS-indhold i emballage fra syv virksomheder (15 pct.) blev vurderet som bagatelagtige overtrædelse af reglerne. Her havde produkterne et PFAS-indhold over indikatorværdien men virksomhedens leverandør havde erklæret, at der ikke var tilsat PFAS eller der var en anvendt en barriere.
• Virksomhederne skal være bekendt med reglerne og have dokumentation for evt. PFAS-indhold i produkterne. Ni virksomheder (19 pct.) kendte ikke reglerne og kunne ikke dokumentere PFAS-indholdet i deres produkter.

Læs slutrapporten for kampagnen PFAS i pap og papir FKM her.

Skrevet i: Branchenyt, Pakke- og fyldemaskiner samt emballage

Seneste nyt fra redaktionen

Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

Konferencer og messerTop03. 11. 2026

Med 286 udstillere og 7.606 besøgende tiltrak FoodTech i år flere fagfolk end i 2024, og udstillernes positive tilbagemeldinger vidner om tre vellykkede dage med værdifulde møder, nye samarbejder og forretningsmuligheder. Nordens førende destination for fødevareteknologi samlede branchen i MCH [...]

Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

AktueltKonferencer og messer03. 11. 2026

Den internationale drikkevaremesse BrauBeviale finder sted 10.-12. november i Nürnberg. Under mottoet "All Beverages. One Future" sætter messen hele drikkevareindustriens teknologiske værdikæde i centrum – fra råvarer og procesudstyr til fyldning, emballering, automation og [...]

Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

AktueltNavnenytProcesudstyr03. 11. 2026

Når nye fødevarer og ingredienser udvikles ved hjælp af fermentering, er der behov for bioreaktorer - kontrollerede kar - hvor mikroorganismer kan vokse og producere det, der efterfølgende bliver til en færdig ingrediens eller et produkt. Med bioreaktorer fra 10 til 50.000 liter vil Tetra Pak gøre [...]

Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

BranchenytFremtidens fødevareproduktion03. 11. 2026

Små og mellemstore virksomheder, der udvikler nye fødevarer, kan få vejledning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, om kravene til at søge om EU-godkendelse. Fristen for at melde sin interesse er den 18. november 2026. Virksomheder skal dokumentere, at en ny fødevare, såkaldt [...]

Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

Branchenyt03. 11. 2026

EU skal selv producere mindst halvdelen af de marine fødevarer, vi forbruger. Dansk Akvakultur Producentorganisation - DAPO - bakker op om EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens ambition og opfordrer danske politikere til at skabe rammerne for, at dansk akvakultur kan bidrage mere til den [...]

Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

ForskningTop26. 10. 2026

Hestebønner er en klimavenlig proteinkilde, men smagen er en barriere for, at vi vælger dem til. Nu viser forskere fra Københavns Universitet, hvordan fermentering kan bane vejen for både bedre smag, højere kvalitet og flere sunde egenskaber i bønnerne. Den er rig på protein og dyrkes let i [...]

Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

AktueltForskning26. 10. 2026

Ny forskning fra Nationalmuseet viser et avanceret køkken i oldtidens Syrien for 4500 år siden med brug af to forskellige grydetyper og en række ingredienser som ged, frugt, gazelle - og harpiks som krydderi. For første gang kan forskere nu pege på, hvad der var i gryderne i oldtidsbyen Hama [...]

Elektronisk næse mod madspild

AktueltMadspildsløsningerProcesudstyr26. 10. 2026

Det tysk-danske Interreg-projekt ”Precise” har udviklet en elektronisk næse, der skal kunne bestemme friskheden af kød og fisk objektivt og i realtid. Apparatet måler biomarkører for fordærv og kan bidrage til at reducere madspild og udnytte ressourcerne mere effektivt. På verdensplan bliver [...]

Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

BranchenytNavnenyt26. 10. 2026

Med ny formand, fire nye og tre genudpegede profiler får GUDP’s bestyrelse både friske perspektiver og solid erfaring til at styrke grøn innovation og konkurrencekraft i dansk fødevareproduktion. Fem nye medlemmer indtræder i bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP. De [...]

Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

Hygiejne og fødevaresikkerhedNavnenyt26. 10. 2026

Kombinationen samler svenske Axelents globale platform inden for maskinafskærmning med NTF’s specialistkompetencer inden for rustfri og hygiejniske løsninger til fødevare-, drikkevare- og pharmaindustrien. Opkøbet sker for at accelerere global vækst inden for rustfri og hygiejniske [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

    03.11.2026

  • Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

    03.11.2026

  • Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

    03.11.2026

  • Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

    03.11.2026

  • Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

    03.11.2026

  • Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

    26.10.2026

  • Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

    26.10.2026

  • Elektronisk næse mod madspild

    26.10.2026

  • Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

    26.10.2026

  • Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

    26.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}