• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

BranchenytNavnenyt06. 05. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Fremtidens fiskeri skal være fuldt dokumenteret

BranchenytNavnenyt06. 05. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Rammerne for dansk fiskeri er til forhandling, og politikerne har en enestående mulighed for at styrke både havnaturen og fiskerierhvervet. I et fælles udspil opfordrer Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden derfor til at indføre fuld dokumentation i hele den danske fiskerflåde senest i 2028. Frivillige aftaler om fuld dokumentation er ikke nok, men bør indføres ved lovkrav.

Bifangsten i jomfruhummerfiskeriet i Kattegat er tårnhøj. Foto: Edward Parker/WWF.

Det danske hav er i krise, og en lang række af de danske fiskebestande er historisk lave. På bare 25 år er bestanden af torsk reduceret med mere end 90 procent alene i Kattegat. Det tilskrives af forskere bifangst og overfiskeri særligt i jomfruhummerfiskeriet. Den store utilsigtede bifangst af fisk ender ofte med at blive smidt ulovligt og døde tilbage i havet uden at tælle med i kvoterne.
Netop nu forhandler regeringen om fremtidens fiskeri i Danmark. En oplagt del af løsningen på at genopbygge Danmarks hav og sikre, at vi også i fremtiden har et levende dansk fiskeri, er implementeringen af et fuldt dokumenteret fiskeri med kamera, GPS og sensorer. En frivillig aftale med fiskerne er ikke tilstrækkelig for at sikre et bæredygtigt fiskeri.
Fuldt dokumenteret fiskeri giver nøjagtige og troværdige oplysninger om fiskeriets fangster. Fiskerikommissionen har derfor også i december 2023 anbefalet fuldt dokumenteret fiskeri.
Alligevel er fuldt dokumenteret fiskeri med moderne teknologi ikke en del af regeringens igangværende forhandlinger om fremtidens danske fiskeri. Og det er et problem for både bæredygtigheden i fiskeriet og balancen i vores marine økosystemer, lyder det fra både Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden.
-Havet er i krise, og mange fiskebestande er historisk lave. Vi kan med fuldt dokumenteret fiskeri sænke bifangsterne og forhindre, at fisk nytteløst bliver smidt tilbage i havet. Samtidig kan det skabe fordele for erhvervet og blive en grøn styrkeposition. Politikerne bør lytte til Fiskerikommissionens krystalklare anbefaling og få sikret, at fuldt dokumenteret fiskeri indføres hurtigst muligt. Det vil være en håndsrækning til udviklingen af både fremtidens havnatur og fiskeri, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.
I et samlet udspil anbefaler organisationerne, at der trinvis indføres fuldt dokumenteret fiskeri i hele den danske fiskerflåde frem mod udgangen af 2028 og med en indfasning på minimum en 1/3 af den totale andel af erhvervsfiskefartøjer årligt. Den trinvise indfasning af fuldt dokumenteret fiskeri på fartøjerne bør starte med de fiskerier, hvor risikoen for ulovlig udsmidning er størst.

Erfaringerne er positive
Både forskere, forsøgsordninger og Fiskerikommissionen har peget entydigt på, at fuldt dokumenteret fiskeri virker og kan gøre en reel forskel for fiskebestandene.
I 2023 viste en forsøgsordning i Kattegat, at registreringen af torskebifangst blev øget med op mod 900 procent, når fiskeriet var fuldt dokumenteret. Senest konkluderer forskere fra DTU Aqua i et helt nyt studie, at fuldt dokumenteret fiskeri vil sikre mere bæredygtig forvaltning af havmiljøet og fiskebestandene.
Erfaringerne viser desuden, at mange fiskere selv accepterer kamera ombord. I den aktuelle ordning i Kattegat har 48 ud af 73 fartøjer valgt frivilligt at fortsætte med kamera. Desuden har Danmarks største pelagiske trawlere og flere af de skånsomme kystfiskere også kamera på fartøjerne.
-Folketinget er ved at sætte nye rammer for fiskeriet og har en enestående mulighed for at styrke både havets økosystemer og fremtidens danske fiskeri. Derfor bør politikerne naturligvis lytte til erfaringerne, forskerne og den kommission, de selv har nedsat, og indføre fuld dokumentation i hele den danske fiskerflåde. Det skal ske trinvis og på en måde, som vil gavne erhvervet, der også selv er i gang, fortæller Mikkel Aarø-Hansen, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Derudover peger han på, at fuldt dokumenteret fiskeri ikke blot styrker forvaltningen af fiskebestandene, men også kan forbedre vores viden om bifangst af fugle og havpattedyr, samt forbedre både eksisterende og nye bestandsvurderinger af fisk.

Udviklingen af fremtidens erhvervsfiskeri
Fuldt dokumenteret fiskeri kan på sigt potentielt erstatte en række af de nuværende kontrol-, dokumentations- og redskabskrav, og er helt i tråd med regeringens egne ønsker om at gøre fiskeriforvaltningen enklere og reducere den administrative byrde for både fiskere og myndigheder.
EU stiller fra januar 2028 krav om, at alle fartøjer over 18 meters længde skal have kamera ombord. Mange danske fartøjer vil dog falde under de 18 meter, som EU-kravet dækker. Fuld dokumentation er dog en markedsfordel, som dansk fiskeri bør drage nytte af ved at sikre bedst mulig sporbarhed i fiskeriet, som efterspørges på det globale marked.
Når Danmark i 2026 overtager EU-formandskabet, har får vi en unik mulighed for at sætte retningen for den fælles europæiske fiskeripolitik. Det er en chance for at positionere Danmark som foregangsland for ansvarligt og bæredygtigt fiskeri.

Skrevet i: Branchenyt, Navnenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

Konferencer og messerTop03. 11. 2026

Med 286 udstillere og 7.606 besøgende tiltrak FoodTech i år flere fagfolk end i 2024, og udstillernes positive tilbagemeldinger vidner om tre vellykkede dage med værdifulde møder, nye samarbejder og forretningsmuligheder. Nordens førende destination for fødevareteknologi samlede branchen i MCH [...]

Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

AktueltKonferencer og messer03. 11. 2026

Den internationale drikkevaremesse BrauBeviale finder sted 10.-12. november i Nürnberg. Under mottoet "All Beverages. One Future" sætter messen hele drikkevareindustriens teknologiske værdikæde i centrum – fra råvarer og procesudstyr til fyldning, emballering, automation og [...]

Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

AktueltNavnenytProcesudstyr03. 11. 2026

Når nye fødevarer og ingredienser udvikles ved hjælp af fermentering, er der behov for bioreaktorer - kontrollerede kar - hvor mikroorganismer kan vokse og producere det, der efterfølgende bliver til en færdig ingrediens eller et produkt. Med bioreaktorer fra 10 til 50.000 liter vil Tetra Pak gøre [...]

Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

BranchenytFremtidens fødevareproduktion03. 11. 2026

Små og mellemstore virksomheder, der udvikler nye fødevarer, kan få vejledning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, om kravene til at søge om EU-godkendelse. Fristen for at melde sin interesse er den 18. november 2026. Virksomheder skal dokumentere, at en ny fødevare, såkaldt [...]

Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

Branchenyt03. 11. 2026

EU skal selv producere mindst halvdelen af de marine fødevarer, vi forbruger. Dansk Akvakultur Producentorganisation - DAPO - bakker op om EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens ambition og opfordrer danske politikere til at skabe rammerne for, at dansk akvakultur kan bidrage mere til den [...]

Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

ForskningTop26. 10. 2026

Hestebønner er en klimavenlig proteinkilde, men smagen er en barriere for, at vi vælger dem til. Nu viser forskere fra Københavns Universitet, hvordan fermentering kan bane vejen for både bedre smag, højere kvalitet og flere sunde egenskaber i bønnerne. Den er rig på protein og dyrkes let i [...]

Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

AktueltForskning26. 10. 2026

Ny forskning fra Nationalmuseet viser et avanceret køkken i oldtidens Syrien for 4500 år siden med brug af to forskellige grydetyper og en række ingredienser som ged, frugt, gazelle - og harpiks som krydderi. For første gang kan forskere nu pege på, hvad der var i gryderne i oldtidsbyen Hama [...]

Elektronisk næse mod madspild

AktueltMadspildsløsningerProcesudstyr26. 10. 2026

Det tysk-danske Interreg-projekt ”Precise” har udviklet en elektronisk næse, der skal kunne bestemme friskheden af kød og fisk objektivt og i realtid. Apparatet måler biomarkører for fordærv og kan bidrage til at reducere madspild og udnytte ressourcerne mere effektivt. På verdensplan bliver [...]

Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

BranchenytNavnenyt26. 10. 2026

Med ny formand, fire nye og tre genudpegede profiler får GUDP’s bestyrelse både friske perspektiver og solid erfaring til at styrke grøn innovation og konkurrencekraft i dansk fødevareproduktion. Fem nye medlemmer indtræder i bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP. De [...]

Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

Hygiejne og fødevaresikkerhedNavnenyt26. 10. 2026

Kombinationen samler svenske Axelents globale platform inden for maskinafskærmning med NTF’s specialistkompetencer inden for rustfri og hygiejniske løsninger til fødevare-, drikkevare- og pharmaindustrien. Opkøbet sker for at accelerere global vækst inden for rustfri og hygiejniske [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

    03.11.2026

  • Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

    03.11.2026

  • Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

    03.11.2026

  • Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

    03.11.2026

  • Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

    03.11.2026

  • Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

    26.10.2026

  • Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

    26.10.2026

  • Elektronisk næse mod madspild

    26.10.2026

  • Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

    26.10.2026

  • Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

    26.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}