• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltKonferencer og messer24. 09. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Øl, ost og teknologi – nyt koncept

AktueltKonferencer og messer24. 09. 2024 | Helle Friemann Nielsen

World of Beer er navnet på FoodTechs nye øl-koncept, der både beskæftiger sig med nye teknologiske løsninger og koblingen mellem øl og ost. World of Beer har premiere på FoodTech 2024.

Nye teknologiske løsninger med relevans for ølbranchen er et centralt element i FoodTechs nye koncept World of Beer. Foto: MCH/Lars Møller.

FoodTech 2024 zoomer ind på alle aspekter af øl og ølbrygning, når messen lancerer World of Beer og i den forbindelse byder på både en Masterclass og to Specialist Tours om emnet. Førstnævnte fokuserer på den perspektivrige kombination af øl og ost, mens sidstnævnte omhandler de seneste teknologiske fremskridt med relevans for ølbranchen.
I Dansk Brygmesterforening er begejstringen stor over det nye koncept, der ifølge foreningen lukker et væsentligt hul i det danske øl-landskab.
-At samle bryggerier og leverandører af tekniske løsninger på ét sted er nyt i Danmark, men det giver rigtig god mening, for vi er gode til øl her i landet – både historisk og aktuelt. Danmark hører til verdens mest spændende øldestinationer, og vi er stærke både smags- og udstyrsmæssigt, så det er helt oplagt, at FoodTech med World of Beer forener de to verdener med et fremsynet og samlende mødested, konstaterer Michael Knoth, formand for Dansk Brygmesterforening, der vurderer, at det for bryggerierne og brygmestrene har stor vigtighed, at FoodTech med det nye tiltag sætter fokus på øl:
-Bryggerierne er afhængige af både råvarer, materialer og ikke mindst viden fra support-industrien, så de kan virkelig bruge det her til noget. Et centralt ben i Dansk Brygmesterforening omhandler netop uddannelse, efteruddannelse og vidensdeling, og derfor støtter vi engageret op om World of Beer.
Dansk Brygmesterforening har undervejs bidraget med sparring og idéudvikling, ligesom man har stillet sit netværk til rådighed – og forventningerne til den første omgang World of Beer er store, siger han videre.
-Jeg håber, at mange af vores medlemmer vil deltage i World of Beer, at de vil blive inspirerede, og at de vil fortsætte det gode arbejde og dygtiggøre sig yderligere derhjemme efterfølgende. World of Beer er en tiltrængt dansk pendant til de store tyske messer, og der er store perspektiver i projektet – også i forhold til at inkludere de øvrige nordiske lande på sigt, vurderer Michael Knoth.

Specialist Tours: Skræddersyet oplevelse til bryggerier
World of Beer tæller to Specialist Tours, der beskæftiger sig med henholdsvis procesoptimering og kvalitetskontrol. På rundvisningerne kan brygmestre, teknikere, ingeniører, vedligeholdelsesfolk og kvalitetschefer få en bryggeri-skræddersyet oplevelse, der giver deltagerne indsigt og inspiration til egen drift. Samtidig er turene en oplagt anledning til at netværke med udstillerne, eksperter, forskere og andre branchefolk.
Turene forestås af Axel G. Kristiansen, uafhængig bryggerikonsulent i Kristiansen Brewing Consult, og han finder det særdeles meningsfuldt med FoodTechs fokus på ølbrygning.
-Den danske øl-industri har fået flere nye aktører inden for eksempelvis måleudstyr og ERP, og World of Beer er med til at skabe et overblik over alle disse. Deltagerne på rundvisningerne kan se frem til at møde en række udvalgte udstillere, der er forberedt på at møde repræsentanter fra bryggerierne, og som derfor kan levere konkret rådgivning, forklarer Axel G. Kristiansen og sætter nogle flere ord på, hvad der er i vente på FoodTechs Specialist Tours:
-Vi dykker ned i temaer, der relaterer sig til procesoptimering og kvalitetskontrol, og generelt går det stærkt med nye, teknologiske fremskridt i øjeblikket – eksempelvis er der sket drastiske gennembrud inden for forbrug af varme, kulde og vand, ligesom SDG-agendaen og nyt, avanceret måleudstyr giver bryggerierne muligheder for råvare- og procesoptimering.

Masterclass: En hyldest til håndværket bag øl og ost
Foruden de to Specialist Tours byder World of Beer også på en Masterclass, der dykker ned i koblingen mellem øl og ost. Chefbryggere fra Ebeltoft Gårdbryggeri, Fanø Bryghus og Carlsberg/Jacobsen samt kok Nikolaj Kissmeyer, der er souschef på Restaurant Palægade, præsenterer en stribe produkter og viser, hvordan øl og ost klæder hinanden. Masterclassen, der er at betragte som en hyldest til håndværket, henvender sig til brygmestre og produktionschefer samt folk inden for salg, forskning og udvikling.
Masterclassen er skabt i samarbejde med Mejeriforeningen, der blandt andet i kraft af IFC International Food Contest i forvejen er rigt repræsenteret på FoodTech – og ifølge Rasmus Holmgård, der er gastronomifaglig konsulent i netop Mejeriforeningen og også deltager i Masterclassen, er der store perspektiver i kombinationen mellem øl og ost.
-Øl og ost er et fantastisk match og af mange årsager en klassisk kombination i den danske madkultur. De danske mejerier er kommet rigtig langt, når det handler om at skabe innovative og ekstremt velsmagende højkvalitetsprodukter. Med den revolution som vores ostekultur har gennemgået de seneste 20 år, er det jo et helt nyt univers af spændende smagskombinationer, som har åbnet sig, fortæller Rasmus Holmgård og fortsætter:
-Noget af det, vi gerne vil vise med Masterclassen, er, at det ikke behøver at være svært at finde en øl, der passer perfekt til osten, og at der er lige så stor kompleksitet og gastronomisk kvalitet i parringen af øl og ost som øl og vin. Det er på tide at gøre op med forestillingen om, at det er finere eller mere korrekt at servere vin til ost – der er et kæmpe uudnyttet oplevelsespotentiale i at matche osten fra det lokale mejeri med øllet fra den lokale brygger.
Han påpeger desuden, at det har stor værdi for de danske mejerier, hvis man i samarbejde med bryggerierne kan etablere i forbrugernes bevidsthed, at ost er oplagt at servere til øl.
Brygger og iværksætter Anders Kissmeyer har også haft en afgørende rolle i udformningen af Masterclassen, idet han har fungeret som facilitator og tæt sparringspartner lige fra den indledende kontakt til bryggerierne blev taget til udvælgelsen af øl og oste og selve programlægningen. På dagen er Anders Kissmeyer moderator og tovholder og holder blandt andet et indlæg med generelle betragtninger om matchning af øl og mad.

Skrevet i: Aktuelt, Konferencer og messer

Seneste nyt fra redaktionen

Danmark risikerer at gå glip af nyt vækstområde inden for fermenterede fødevarer

ForskningFremtidens fødevareproduktionTop22. 09. 2026

Danmark har teknologien, virksomhederne og forskningen til at udvikle en ny fermenteringsbaseret fødevareindustri - og vi har gastronomisk talent til at skabe produkter, der falder i forbrugernes smag. Men mangel på konkurrencedygtig lånefinansiering og adgang til industrielle faciliteter bremser [...]

Spinout vil omdanne CO2 til fødevareprotein

AktueltForskningFremtidens fødevareproduktionNavnenyt22. 09. 2026

React Foods vil bruge en teknologi udviklet af forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere til at omdanne CO₂ og brint til proteinrige ingredienser fra gær ved hjælp af mikroorganismer. Den nye spinout bygger på forskning fra Aarhus Universitet, Stanford University og [...]

Europas samlingspunkt for pulver- og procesteknologi

AktueltKonferencer og messerProcesudstyr22. 09. 2026

Fra den 29. september til den 1. oktober 2026 samles procesindustrien for andet år i træk i Nürnberg til en af Europas mest toneangivende messer inden for forarbejdning af pulver, faste stoffer og væsker. Det handler naturligvis om Powtech Technopharm 2026. Fra den 29. september til den 1. [...]

Produktion af 40.000 flasker smoothies i timen har en robothund på patrulje

Automation og robotterNavnenyt22. 09. 2026

Danskerne køber årligt 21,8 millioner liter kølet juice og smoothies. En del af de flasker, der ender i de danske kølediske, har været gennem innocents fabrik "The Blender" i Rotterdam, som i år fylder fem år. Fabrikken producerer omkring 40.000 flasker i timen og kører 24 timer i døgnet, 364 dage [...]

Fødevarevirksomheder efterspørger rådgivning som aldrig før

Navnenyt22. 09. 2026

Den nordiske leverandør af maskiner og udstyr til fødevareindustrien, Nemco Machinery A/S, oplever eksplosiv vækst i trækket på ekspertviden og service. Kan I give os et godt råd?Det er et spørgsmål, som medarbejderne hos Nemco får så ofte som aldrig før. Firmaet, som er nordisk leverandør af [...]

Tre fødevarevirksomheder åbner dørene for 12 forandringsagenter

BranchenytFremtidens fødevareproduktionMadspildsløsningerTop15. 09. 2026

Madservice Aalborg, Meyers and Dangrow åbner dørene for 12 fellows fra BioSustainability Design Fellowship Programme for at finde nye grønne løsninger på madspild, plantebaserede fødevarer og udnyttelse af sidestrømme. De næste otte uger skal de første 12 fellows i BioSustainability Design [...]

Udstillere melder om stort udbytte af Automatik 2026

AktueltAutomation og robotterKonferencer og messer15. 09. 2026

Stor opbakning, relevante besøgende og værdifulde faglige dialoger kendetegnede Automatik 2026, hvor udstillerne især fremhæver kvaliteten af møderne og værdien af de personlige relationer. Messen, der fandt sted i Brøndby Hallen 8.-10. september, tiltrak 2.375 besøgende og noterede dermed en [...]

En succesfuld LabDays Copenhagen 2026

AktueltKonferencer og messerLaboratorieteknik15. 09. 2026

Traditionen tro blev LabDays Copenhagen 2026 gennemført i KB Hallen; det skete fra den 9. - 10. september - og messen var igen i år en stor succes. Messen havde små hundrede udstillere, som bød fagpublikummet velkommen med et større fagligt program. Over 2.600 fagfolk lagde vejen forbi; så det [...]

Nyt dansk-hollandsk samarbejde skal sikre den globale førertrøje inden for hybridprodukter

Fremtidens fødevareproduktionNavnenyt15. 09. 2026

Interessen for kød, pålæg og mejeriprodukter med planteingredienser stiger. Skalering på tværs af branchen bliver afgørende for at sikre globale markedsandele. Det er baggrunden for et nyt samarbejde mellem Turbo Plant og hollandske Food Valley, som blev lanceret ved Hybrid Frontrunners Forum den 4. [...]

Tetra Pak hædres for femte år i træk for indsatsen for at styrke kundernes produktion

Navnenyt15. 09. 2026

Tetra Pak har for femte år i træk modtaget Kepner Tregoe Excellence Award for Service Operations. Prisen anerkender virksomhedens arbejde med at hjælpe føde- og drikkevareproducenter med at forbedre produktiviteten, driftssikkerheden og den langsigtede modstandsdygtighed gennem struktureret [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Danmark risikerer at gå glip af nyt vækstområde inden for fermenterede fødevarer

    22.09.2026

  • Spinout vil omdanne CO2 til fødevareprotein

    22.09.2026

  • Europas samlingspunkt for pulver- og procesteknologi

    22.09.2026

  • Produktion af 40.000 flasker smoothies i timen har en robothund på patrulje

    22.09.2026

  • Fødevarevirksomheder efterspørger rådgivning som aldrig før

    22.09.2026

  • Tre fødevarevirksomheder åbner dørene for 12 forandringsagenter

    15.09.2026

  • Udstillere melder om stort udbytte af Automatik 2026

    15.09.2026

  • En succesfuld LabDays Copenhagen 2026

    15.09.2026

  • Nyt dansk-hollandsk samarbejde skal sikre den globale førertrøje inden for hybridprodukter

    15.09.2026

  • Tetra Pak hædres for femte år i træk for indsatsen for at styrke kundernes produktion

    15.09.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}