• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltForskning03. 09. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Forskere punkterer myte om kaffe og syre

AktueltForskning03. 09. 2024 | Helle Friemann Nielsen

I specialkaffeindustrien er der en udbredt fortælling om, at man kan smage de individuelle typer af syrer i kaffe, og at man derved kan bestemme kaffens oprindelsesland. Men det kan man ikke, fastslår studie fra Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.

Foto: freepik.com.

I brygget kaffe er der en række forskellige typer af syrer, og særligt i specialkaffebranchen er der en udbredt fortælling om, at de har en afgørende betydning for kaffens smag.
Hvis man vil kunne kalde sig certificeret kaffesmager, såkaldt Q Grader – hvilket svarer lidt til vinverdenens sommelier – skal man for eksempel bestå en prøve, hvori man skal smage og bestemme de fire mest dominerende syrer i kaffe: citronsyre, æblesyre, fosforsyre og eddikesyre.
Der er bare lige ét problem: Det kan man ikke.
Det fastslår et studie, som forskere på Syddansk Universitet (SDU) står bag.
-Vi har lavet nogle kemiske målinger af syre i kaffe og holdt dem op imod sensoriske tests. Og det, vi fandt ud af, var, at det ikke er muligt at smage syrerne i de koncentrationer, man finder i kaffe, fortæller Christina Rune, der er ph.d.-studerende i bioteknologi og sensorik på SDU
-Vi lavede også en test med professionelle kaffeeksperter for at se, om de kunne udpege forskellige typer af syrer. Men det kunne de ikke, heller ikke selv om vi spikede syrerne, altså kemisk tilføjede ekstra af de specifikke typer af syrer, siger forskeren.
At der er en bestemt mængde for eksempel æblesyre eller eddikesyre i en kaffe kan altså godt samlet set bidrage til en syrligere smag, forklarer hun, men enkeltvis har syrerne ingen betydning for smagen, fordi koncentrationen er for lille til, at det kan opfanges rent sensorisk.

Myte punkteret
Studiet på Syddansk Universitet punkterer også en række myter om syreindhold i kaffe og oprindelsesland. For eksempel er der en forestilling om, at kenyansk kaffe indeholder mere syre end brasiliansk, men det ser ikke ud til at være tilfældet.
-Ifølge vores målinger indeholder brasiliansk og boliviansk kaffe faktisk generelt mere syre end den kenyanske, siger Christina Rune.
Det betyder ikke, at den kenyanske kaffe ikke kan ende med at smage mere syrligt, understreger hun, men det kan i så fald skyldes mange andre ting, ikke mindst ristegraden:
-Forskellen i smagen mellem for eksempel brasiliansk og kenyansk kaffe kan også skyldes, at de er ristet forskelligt, at de er brygget forskelligt, eller at de er behandlet forskelligt efter høst. Alle de faktorer har en indflydelse på syreindholdet.
Derudover har den ph.d.-studerende en formodning om, at også aromaerne i kaffen har en hel del at sige:
-Det er ikke noget, vi har undersøgt endnu, men jeg har en hypotese om, at når en kaffe smager syrligt, så kunne det handle om dens aromaprofil. Hvis en kaffe bliver associeret med frugt og bær, som kenyansk kaffe ofte gør, så kunne det være, den opleves syrlig, ikke fordi den rent kemisk er det, men fordi det, man associerer aromaerne med, er syrlige.

Om studiet
Studiet “Acids in brewed coffees: Chemical composition and sensory threshold” er publiceret i Current Research in Food Science i foråret 2023 og skrevet af Christina J. Birke Rune, Davide Giacalone, Ida Steen, Lars Duelund, Morten Münchow og Mathias Porsmose Clausen.
I studiet undersøger forskerne den kemiske sammensætning af syrer i specialkaffe, grænseværdien for, hvornår man kan smage syrerne i kaffe, og om det ved en smagning er muligt at bestemme de individuelle typer af syre.
Konklusionen er, at det ikke er muligt at bestemme de forskellige typer af syre, og at koncentrationen af de forskellige typer af syre i kaffe er for lav til, at de enkeltvis påvirker smagen af syre. Tilsammen kan de dog godt gøre kaffen mere eller mindre syrlig. Forskerne fandt også, at ristegraden påvirker syreindholdet markant, og at oprindelsesland har en mindre betydning for syreindholdet.
Studiet er foretaget med to forskellige sensoriske tests:
Den første med 40 utrænede deltagere, som blev udsat for en såkaldt 2-AFC-test. Det vil sige en test, hvor de kontinuerligt fik serveret to forskellige prøver med kaffe, som de skulle smage på og herefter vurdere, hvilken én der var syrligst. Den ene prøve indeholdt ekstra tilsat syre af forskellig type (citronsyre, æblesyre, eddikesyre, mælkesyre eller fosforsyre) og i forskellige koncentrationer og den anden prøve indeholdt ikke ekstra syre.
Det var kun prøverne med citronsyre, som deltagerne systematisk kunne smage, var mere syrlige.
Den anden test handlede om, hvorvidt kaffeeksperter, der arbejder professionelt med kaffe, kan smage og udpege de individuelle typer af syre i kaffe. Her var 13 deltagere, som inden testen fik 30 minutter til at træne ved at smage på citronsyre, æblesyre, eddikesyre, mælkesyre og fosforsyre i koncentreret form. Herefter fik de i tilfældig rækkefølge serveret både kaffe og vand med ekstra tilføjet syre – dobbelt så meget som gennemsnittet i kaffe – og bedt om at bestemme, hvilke typer syre der var tale om. Det kunne de ikke.

Skrevet i: Aktuelt, Forskning

Seneste nyt fra redaktionen

Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

Konferencer og messerTop03. 11. 2026

Med 286 udstillere og 7.606 besøgende tiltrak FoodTech i år flere fagfolk end i 2024, og udstillernes positive tilbagemeldinger vidner om tre vellykkede dage med værdifulde møder, nye samarbejder og forretningsmuligheder. Nordens førende destination for fødevareteknologi samlede branchen i MCH [...]

Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

AktueltKonferencer og messer03. 11. 2026

Den internationale drikkevaremesse BrauBeviale finder sted 10.-12. november i Nürnberg. Under mottoet "All Beverages. One Future" sætter messen hele drikkevareindustriens teknologiske værdikæde i centrum – fra råvarer og procesudstyr til fyldning, emballering, automation og [...]

Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

AktueltNavnenytProcesudstyr03. 11. 2026

Når nye fødevarer og ingredienser udvikles ved hjælp af fermentering, er der behov for bioreaktorer - kontrollerede kar - hvor mikroorganismer kan vokse og producere det, der efterfølgende bliver til en færdig ingrediens eller et produkt. Med bioreaktorer fra 10 til 50.000 liter vil Tetra Pak gøre [...]

Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

BranchenytFremtidens fødevareproduktion03. 11. 2026

Små og mellemstore virksomheder, der udvikler nye fødevarer, kan få vejledning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, om kravene til at søge om EU-godkendelse. Fristen for at melde sin interesse er den 18. november 2026. Virksomheder skal dokumentere, at en ny fødevare, såkaldt [...]

Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

Branchenyt03. 11. 2026

EU skal selv producere mindst halvdelen af de marine fødevarer, vi forbruger. Dansk Akvakultur Producentorganisation - DAPO - bakker op om EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens ambition og opfordrer danske politikere til at skabe rammerne for, at dansk akvakultur kan bidrage mere til den [...]

Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

ForskningTop26. 10. 2026

Hestebønner er en klimavenlig proteinkilde, men smagen er en barriere for, at vi vælger dem til. Nu viser forskere fra Københavns Universitet, hvordan fermentering kan bane vejen for både bedre smag, højere kvalitet og flere sunde egenskaber i bønnerne. Den er rig på protein og dyrkes let i [...]

Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

AktueltForskning26. 10. 2026

Ny forskning fra Nationalmuseet viser et avanceret køkken i oldtidens Syrien for 4500 år siden med brug af to forskellige grydetyper og en række ingredienser som ged, frugt, gazelle - og harpiks som krydderi. For første gang kan forskere nu pege på, hvad der var i gryderne i oldtidsbyen Hama [...]

Elektronisk næse mod madspild

AktueltMadspildsløsningerProcesudstyr26. 10. 2026

Det tysk-danske Interreg-projekt ”Precise” har udviklet en elektronisk næse, der skal kunne bestemme friskheden af kød og fisk objektivt og i realtid. Apparatet måler biomarkører for fordærv og kan bidrage til at reducere madspild og udnytte ressourcerne mere effektivt. På verdensplan bliver [...]

Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

BranchenytNavnenyt26. 10. 2026

Med ny formand, fire nye og tre genudpegede profiler får GUDP’s bestyrelse både friske perspektiver og solid erfaring til at styrke grøn innovation og konkurrencekraft i dansk fødevareproduktion. Fem nye medlemmer indtræder i bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP. De [...]

Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

Hygiejne og fødevaresikkerhedNavnenyt26. 10. 2026

Kombinationen samler svenske Axelents globale platform inden for maskinafskærmning med NTF’s specialistkompetencer inden for rustfri og hygiejniske løsninger til fødevare-, drikkevare- og pharmaindustrien. Opkøbet sker for at accelerere global vækst inden for rustfri og hygiejniske [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

    03.11.2026

  • Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

    03.11.2026

  • Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

    03.11.2026

  • Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

    03.11.2026

  • Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

    03.11.2026

  • Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

    26.10.2026

  • Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

    26.10.2026

  • Elektronisk næse mod madspild

    26.10.2026

  • Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

    26.10.2026

  • Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

    26.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}