Et nyt forskningsprojekt vil udvikle et fodertilskud til køer baseret på metan-reducerende bakterier. Bakterierne skal mindske køers udledning af klimagassen metan og samtidig være en værdifuld proteinkilde til højere mælkeudbytte.
I Danmark står husdyr for en stor del af udledningen af klimagassen metan. Metan som drivhusgas er langt mere potent end CO2 i sin evne til at fange varme og derved bidrage til den globale opvarmning. Især kvæg er en betydelig kilde, grundet deres fordøjelsesprocesser, som producerer store mængder metan. En malkeko udleder ca. 600 liter metan dagligt.
Forskningsprojektet MethaCow stræber efter at reducere metan direkte i koens vom ved at fodre køer med et fodertilskud, der vil bestå af metan-reducerende bakterier og indkapslede næringsstoffer, som bakterierne skal bruge for at vokse. Projektet skal undersøge, om der kan skabes de rigtige vækstbetingelser for bakterien i koens vom og hvad disse betingelser er. For at skabe de rigtige vilkår skal der være næringsstoffer i den rette mængde, så bakterien kan trives, og fordøjelsen kan fortsætte upåvirket.
Omdanne til CO2 og protein
-Projektet har potentialet til i en væsentlig grad at kunne reducere de store mængder metan som udledes af køer. Innovationsfondens investering i projektet skal bruges til at forske i, om og hvordan metan i koens vom kan omdannes til CO2 og protein, og dermed nedsætte koens udledning af metan, siger Eleonora Miquel Becker, centerprojektleder på Teknologisk Institut.
Målet i MethaCow er en reduktion i metan-udledningen fra køer med potentielt mere end 50 procent ved at omdanne metan i koens vom til bakteriel biomasse. Den bakterielle biomasse har et højt indhold af protein og forventes at blive fordøjet i tyndtarmen og dermed forsyne koen med næringsstoffer til gavn for koen og dens mælkeproduktion. Samtidig følger Aarhus Universitet, hvordan MethaCows fodertilskud påvirker koen i øvrigt.
Stort potentiale
Lykkedes det at få bakterien til at vokse i koens vom er der et stort potentiale for teknologien. Alene i Danmark var 1,6 millioner kvæg registreret i 2021, som producerer metan svarende til 3,6 milliarder kg CO2-ækvivalenter om året. CO2-ækvivalenter er en måleenhed, der bruges til at sammenligne de forskellige drivhusgassers effekt på global opvarmning relativt til effekten af CO2.
Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, virksomhederne GreenCow Biosolutions A/S og UniBio Tech Science A/S samt Aarhus Universitet og Københavns Universitet som tilsammen spænder over kompetencer inden for mikrobiologi, husdyr- og veterinærvidenskab, foder og fødevareteknologi samt har stor erfaring med iværksætteri af videnstunge virksomheder som skal til for at løse den komplekse problemstilling med at få bakterierne til at trives og reducere metan i vommen på koen.
Projektets officiele title er “MethaCow – Sustainable livestock farming: Methane emission reduction from cows by methanotrophic bacteria”. Innovationsfondens investering er på 20 mio. kr. og det samlede budget lyder på 28 mio. kr. Projektet løber 3,5 år.
Partnerne
Teknologisk Institut er projektleder for projektet og bidrager med viden om processer og ingredienser til forarbejdning og stabilisering, fx indkapsling, formulering, tørring og stresstest af produkter i topmoderne laboratorie- og pilot-skala testfaciliteter.
GreenCow Biosolutions A/S, stiftet af Ebbe Busch Larsen, er ophavsmanden til den overordnede idé bag projektet og står for licensrettigheder til industrialisering af resultater af bakteriekulturer og indkapslede næringsstoffers anvendelse i foderblandinger på kommerciel skala. De står også for fermenterings- og procesteknologi samt R&D-aktiviteter i forhold til produktion og produktionsrettigheder.
UniBio Tech Science A/S har grundlæggende patenter om brugen af metan-reducerende bakterier til anvendelse i koens vom samt indsigt i den grundlæggende proces med at producere metan-reducerende bakterier i en kommerciel sammenhæng, samtidig med at producere protein.
Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet udfører state-of-art forskning inden for drøvtyggerernæring, fordøjelsesfysiologi, vomfunktion, foderkvalitet og kvægproduktion, og leverer teknologisk innovation for at sikre bæredygtig fødevareproduktion og mindske klimapåvirkninger.
Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet arbejder med mikrobiel økologi, og har stor erfaring med mikrobielle interaktioner i pattedyrets fordøjelseskanal. De har etableret forskellige in vitro-systemer, herunder også et system, der muliggør håndtering af methanogener og methanotrofer. Derudover har gruppen topmoderne arbejdsgange til karakterisering af tarmmikrobiomet, bioinformatik og dataintegration.
