EU-Domstolen har netop givet FødevareDanmark medhold i, at det var konkurrenceforvridende og dermed ulovligt, da den daværende S-SF-R-regering tilbage i 2013 gav en stor spildevandsrabat til de store industrislagterier.
Der var tale om ulovlig statsstøtte, da den daværende S-SF-R-regering som led i sin vækstplan fra 2013 besluttede af yde en rabat på 60 pct. af prisen for størstedelen af det spildevand, som industrien –herunder de store industrislagterier – udleder.
Det har EU-Domstolen netop givet Danske Slagtermestre, der har været repræsenteret af FødevareDanmark, medhold i en sag, som fødevareorganisationen har ført på vegne af sine medlemmer af mindre danske slagterbutikker, slagterier, grossister og forædlingsvirksomheder.
De mindre virksomheder, som FødevareDanmark repræsenterer, fik ikke den samme spildevandsrabat som deres store konkurrenter til trods for, at det kræver lige så meget vand at slagte gris nummer ti som gris nummer én million.
Dermed var vækstplanen ulovlig statsstøtte, fastslår EU-Domstolen i sin afgørelse.
-Vi har igennem 10 år kæmpet os gennem retssystemet for at få medhold i noget, som vi og vores advokat Hans Sønderby har kunnet konstatere, var åbenlyst ulovligt og uretfærdigt. Vores medlemmer har igennem 10 år kæmpet en ulige kamp med deres store konkurrenter, som har fået en uretmæssig konkurrencefordel. Med EU-Domstolens afgørelse oplever vi endelig en form for forståelse for vores situation, siger Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark.
Mere end 10 års juristeri
Sagen begyndte, da FødevareDanmark på vegne af Danske Slagtermestre tilbage i 2013 indgav en klage til EU-Kommissionen på vegne af de mindre danske slagterbutikker, slagterier, grossister og forædlingsvirksomheder.
Ifølge FødevareDanmark blev deres medlemmer økonomisk klemt af vækstpakkens lov om betalingsregler for spildevandsudledning. I forbindelse med loven var der nemlig udarbejdet nogle beregninger, som understøttede en såkaldt trappemodel, som FødevareDanmark anfægtede for dens særbehandling af de største spillere i branchen.
I løbet af de følgende fire år indhentede og behandlede EU-Kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen oplysninger vedrørende klagen, men fandt ikke belæg for ulighed. Margrethe Vestager var i øvrigt økonomi- og indenrigsminister i den regering, som havde vedtaget vækstpakken.
I 2018 besluttede EU-Kommissionen derfor at godkende S-SF-R-regeringens støtteordningen, hvilket fik FødevareDanmark til straks at anlægge sagen. Den tabte FødevareDanmark dog i 2020 med begrundelse i spørgsmålet om retlig interesse.
FødevareDanmark appellerede dog den afgørelse til EU-Domstolens anden instans, og i 2022 gav domstolen grønt lys til at kunne føre sagen ved EU-Domstolen, hvilket fandt sted i efteråret 2023.
Og det er den sag, der netop er faldet ud til fordel for FødevareDanmark.
Klar dom
Med EU-Domstolens afgørelse skal EU-Kommissionen nu betale FødevareDanmarks omkostninger ved at have ført sagen. EU-Kommissionen har dog to måneder til en eventuel anke.
Hvis ikke EU-Kommissionen anker skal den sikre, at de danske myndigheder effektivt fjerner de konkurrencemæssige virkninger, som støtteordningen har.
-Det er en meget klar dom, hvor vi får medhold i to helt centrale klagepunkter; nemlig at EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager var inhabil, da EU-Kommissionen i første omgang afviste FødevareDanmarks klage. Derudover konkluderer EU-Domstolen, at EU-Kommissionen begik fejl i sin bedømmelse af sagen om statsstøtte. Jeg har derfor meget svært ved at se, at sagen kan få et andet udfald, hvis den ankes. Vores fokus vil derfor være, at myndighederne nu får fjernet den ulovlige statsstøtte, siger Leif Wilson Laustsen afslutningsvis.
