• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

AktueltKlima og miljøPakke- og fyldemaskiner samt emballage05. 03. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Farvel til de sorte kødbakker

AktueltKlima og miljøPakke- og fyldemaskiner samt emballage05. 03. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Teknologien hos de danske affaldssorteringer kan ikke genkende de sorte kødbakker, der i stedet sendes til forbrænding. Den udfordring løser Danish Crown nu ved at skifte farven på millioner af kødbakker fra sort til grøn, så flere bakker genanvendes, og de fremover vil bestå af minimum 90 procent genanvendt plast.

Hvert år sender Danish Crown 55 millioner sorte kødbakker i plast ud i den danske detailhandel, enten som emballage til koncernens egne produkter eller til private label-produkter i de danske supermarkeder. Men de danske forbrugere skal nu vænne sig til, at den klassiske sorte kødbakke skifter farve.
-Vi har i Danish Crown længe forsøgt at løse udfordringen med de sorte plastbakker, fordi vi som moderne fødevareproducent ikke kan leve med, at vores emballage i så stor stil ikke bliver genanvendt. Allerede i 2019 skiftede vi til miljøvenligt PET-plast, som burde kunne genanvendes, men vi kan konstatere at især teknologien i sorteringsanlæggene spænder ben, og derfor siger vi nu farvel til de sorte bakker, siger Tim Ørting Jørgensen, der er medlem af koncerndirektionen i Danish Crown med hovedansvar for koncernens kommercielle del.

De sorte bakker er en udfordring
De sorte kødbakker udgør en særlig udfordring i affaldssortering, da de ofte ikke kan genkendes af de optiske sorteringsanlæg, der anvendes til at sortere plastaffald.
Det skyldes, at sort plast ikke reflekterer lys på en måde, der gør det muligt for sensorerne at identificere materialet korrekt. Derfor ender sorte kødbakker ofte med at blive brændt i stedet for at blive genanvendt. De 55 millioner sorte kødbakker består af i alt mere end 1.000 tons plast.
Den grønne farve på de nye bakker er nøje udvalgt, men ikke fordi den skal signalere, at de nye bakker er mere miljøvenlige. Den grønne farve er nemlig vejen til at kunne udnytte langt mere genanvendt plast fra fx husaffald, og ikke bare fra flasker som hidtil. Det fortæller Faerch, der er førende i verden inden for genanvendelse af plast i fødevareindustrien, og Faerch, som skal producere de nye bakker for Danish Crown, garanterer, at de som minimum vil indeholde 90 procent genanvendt plast.
-Ved at Danish Crown har valgt den grønne farve, kan vi sikre, at bakkerne indeholder mere genanvendt plast, end hvis bakkerne fx var i klar plast, hvor kun plast, der allerede er helt gennemsigtigt, kan udnyttes. Løsningen Danish Crown har valgt er meget cirkulær, da den både sikrer et højt niveau af genbrugsplast samt at brugte bakker kan sorteres og genanvendes til nye bakker, siger Elisabet Sandnes, Chef for Bæredygtighed i Faerch.

Skiftet gælder alle bakker
Udfasningen hos Danish Crown vil gælde for emballagen til alle produkter, der i dag kommer i en klassisk kødbakke i Danmark. Langt størstedelen indeholder hakket okse- eller grisekød, men også fx medister, flæsk i skiver og koteletter vil i fremtiden ligge i en grøn bakke.
-Vi tror i den grad på, at forbrugerne vil være med på idéen. Det kræver måske noget tilvænning, når man i så mange år har været vant til, at kød kommer i en sort kødbakke, men vi ved fra f.eks. vores økologiske produkter, der i forvejen kommer i en grøn bakke, at det kan lade sig gøre, siger Malene Eriksen Vestergaard, der er kategoridirektør i Danish Crown og tilføjer:
-Samtidigt slipper forbrugerne den frustration, der ligger i at bruge kræfter på at sortere sine plastbakker korrekt, for så at se dem blive brændt af på et forbrændingsanlæg i stedet for at blive genanvendt.
Plastindustrien, der er brancheorganisation for plastvirksomheder i Danmark, har udgivet en designguide for genbrug og genanvendelse af plastemballage. Her er der stor opbakning til skiftet til de nye bakker.
-Det er et stærkt valg, at Danish Crown vælger at udskifte deres sorte kødbakker til bakker, der er nemmere at sortere til genanvendelse og samtidig indeholder store mængder genanvendt plast. Det er netop den retning, hele industrien skal bevæge sig imod, så vi kan passe bedre på klodens ressourcer og mindske CO2-udledningen, siger Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.

100 pct. genanvendelig emballage
I 2022 satte Danish Crown for alvor fart på at reducere udledningerne fra koncernens emballage med en ny emballagestrategi ”Mindre mængder, mere genanvendelighed”. I strategien sætter virksomheden et ambitiøst mål om, at 100 procent af Danish Crowns produkter i 2030 skal være pakket ind i genanvendelig emballage. Samtidig skal mængden af emballage reduceres, så man i 2030 bruger 30 procent mindre end i dag. Allerede i 2025 skal 90 procent af Danish Crowns emballage være genanvendelig, og forbruget af emballage skal være reduceret med 15 procent.
-Det er afgørende for Danish Crowns bæredygtighedsambitioner, at vi reducerer mængden af vores emballage, og at den emballage, vi bruger, skal være genanvendelig. Selvom hovedparten af vores udledninger ligger ude på gårdene, så når vi simpelthen ikke i mål med vores bæredygtighedsambitioner, hvis vi ikke reducerer vores emballage også, siger Tim Ørting Jørgensen.
Danish Crown forventer, at langt størstedelen af de sorte kødbakker vil være udfaset i starten af april 2024. Dog vil enkelte produkter fortsat være at finde i sort emballage indtil slutningen af juni, hvorefter også disse vil overgå til den nye, grønne indpakning.

Skrevet i: Aktuelt, Klima og miljø, Pakke- og fyldemaskiner samt emballage

Seneste nyt fra redaktionen

Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

Konferencer og messerTop03. 11. 2026

Med 286 udstillere og 7.606 besøgende tiltrak FoodTech i år flere fagfolk end i 2024, og udstillernes positive tilbagemeldinger vidner om tre vellykkede dage med værdifulde møder, nye samarbejder og forretningsmuligheder. Nordens førende destination for fødevareteknologi samlede branchen i MCH [...]

Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

AktueltKonferencer og messer03. 11. 2026

Den internationale drikkevaremesse BrauBeviale finder sted 10.-12. november i Nürnberg. Under mottoet "All Beverages. One Future" sætter messen hele drikkevareindustriens teknologiske værdikæde i centrum – fra råvarer og procesudstyr til fyldning, emballering, automation og [...]

Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

AktueltNavnenytProcesudstyr03. 11. 2026

Når nye fødevarer og ingredienser udvikles ved hjælp af fermentering, er der behov for bioreaktorer - kontrollerede kar - hvor mikroorganismer kan vokse og producere det, der efterfølgende bliver til en færdig ingrediens eller et produkt. Med bioreaktorer fra 10 til 50.000 liter vil Tetra Pak gøre [...]

Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

BranchenytFremtidens fødevareproduktion03. 11. 2026

Små og mellemstore virksomheder, der udvikler nye fødevarer, kan få vejledning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, om kravene til at søge om EU-godkendelse. Fristen for at melde sin interesse er den 18. november 2026. Virksomheder skal dokumentere, at en ny fødevare, såkaldt [...]

Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

Branchenyt03. 11. 2026

EU skal selv producere mindst halvdelen af de marine fødevarer, vi forbruger. Dansk Akvakultur Producentorganisation - DAPO - bakker op om EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens ambition og opfordrer danske politikere til at skabe rammerne for, at dansk akvakultur kan bidrage mere til den [...]

Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

ForskningTop26. 10. 2026

Hestebønner er en klimavenlig proteinkilde, men smagen er en barriere for, at vi vælger dem til. Nu viser forskere fra Københavns Universitet, hvordan fermentering kan bane vejen for både bedre smag, højere kvalitet og flere sunde egenskaber i bønnerne. Den er rig på protein og dyrkes let i [...]

Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

AktueltForskning26. 10. 2026

Ny forskning fra Nationalmuseet viser et avanceret køkken i oldtidens Syrien for 4500 år siden med brug af to forskellige grydetyper og en række ingredienser som ged, frugt, gazelle - og harpiks som krydderi. For første gang kan forskere nu pege på, hvad der var i gryderne i oldtidsbyen Hama [...]

Elektronisk næse mod madspild

AktueltMadspildsløsningerProcesudstyr26. 10. 2026

Det tysk-danske Interreg-projekt ”Precise” har udviklet en elektronisk næse, der skal kunne bestemme friskheden af kød og fisk objektivt og i realtid. Apparatet måler biomarkører for fordærv og kan bidrage til at reducere madspild og udnytte ressourcerne mere effektivt. På verdensplan bliver [...]

Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

BranchenytNavnenyt26. 10. 2026

Med ny formand, fire nye og tre genudpegede profiler får GUDP’s bestyrelse både friske perspektiver og solid erfaring til at styrke grøn innovation og konkurrencekraft i dansk fødevareproduktion. Fem nye medlemmer indtræder i bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP. De [...]

Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

Hygiejne og fødevaresikkerhedNavnenyt26. 10. 2026

Kombinationen samler svenske Axelents globale platform inden for maskinafskærmning med NTF’s specialistkompetencer inden for rustfri og hygiejniske løsninger til fødevare-, drikkevare- og pharmaindustrien. Opkøbet sker for at accelerere global vækst inden for rustfri og hygiejniske [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Besøgsfremgang og stor tilfredshed på årets FoodTech

    03.11.2026

  • Drikkevareindustriens teknologiske værdikæde

    03.11.2026

  • Komplet sortiment af bioreaktorer til industriel fermentering

    03.11.2026

  • Mindre fødevarevirksomheder kan få hjælp til EU-godkendelse

    03.11.2026

  • Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop

    03.11.2026

  • Ældgammel teknik kan ændre kedelig smag i bønner

    26.10.2026

  • Avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

    26.10.2026

  • Elektronisk næse mod madspild

    26.10.2026

  • Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling

    26.10.2026

  • Svenske Axelent Group køber NTF fra Støvring

    26.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}