• LinkedIn
  • OM FOODPROCESFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FoodprocesFOKUS

til aktører i den producerende fødevareindustri, herunder maskinbyggere og tekniske beslutningstagere som produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, it-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.

  • Automation og robotter
  • Branchenyt
  • Forskning
  • Fremtidens fødevareproduktion
  • Hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Innovation
  • Klima og miljø
  • Konferencer og messer
  • Laboratorieteknik
  • Madspildsløsninger
  • Navnenyt
  • Nye føde- og drikkevarer
  • Pakke- og fyldemaskiner samt emballage
  • Primær produktion
  • Procesudstyr
  • Produktionsudstyr
  • Uddannelse
  • Vand- og energibesparende teknologier

TopVand- og energibesparende teknologier04. 02. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Rapport om vandhåndtering i fødevareindustrien – barrierer og muligheder

TopVand- og energibesparende teknologier04. 02. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Teknologisk Institut har offentliggjort en omfattende rapport om vandhåndtering i den danske fødevareindustri. Rapporten afslører både betydelige barrierer og muligheder for innovative løsninger i industriens arbejde med bæredygtig vandteknologi.

Hos Teknologisk Institut er eksperterne overbeviste om, at der ligger et stort potentiale i at optimere vandforbruget og genanvende ressourcer fra spildstrømme. Teknologierne er der, men det kræver strategisk fokus og videndeling på tværs af branchen.

Den danske fødevareindustri står over for stigende udfordringer med at håndtere vandressourcer bæredygtigt. En ny rapport fra Teknologisk Institut kortlægger, hvordan industrien navigerer i spændingsfeltet mellem øgede miljøkrav og behovet for effektiv produktion.
-Danmark har traditionelt været kendt for rigelige vandressourcer, men vi ser nu en bekymrende udvikling med flere forurenede drikkevandsboringer. Kombineret med klimaforandringernes påvirkning står vandforbrugende industrier som fødevareindustrien over for et kritisk behov for innovation inden for vandteknologi, siger Lotte Bjerrum Friis-Holm, centerchef, Teknologisk Institut.
Rapporten, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 62 fødevarevirksomheder, afslører en kompleks situation, hvor teknologiske, økonomiske og regulatoriske faktorer spiller en afgørende rolle.

Teknologiske udfordringer og manglende viden
Rapporten viser, at næsten halvdelen af de adspurgte virksomheder oplever teknologiske udfordringer som en betydelig barriere for bæredygtig vandhåndtering. Det kan fx være udfordringer med at integrere nye teknologier i eksisterende produktionsprocesser. Samtidig angiver omkring 40 procent af virksomhederne, at manglende viden og kompetencer i høj eller meget høj grad udgør en hindring.
Hos Teknologisk Institut er eksperterne overbeviste om, at der ligger et stort potentiale i at optimere vandforbruget og genanvende ressourcer fra spildstrømme. Teknologierne er der, men det kræver strategisk fokus og videndeling på tværs af branchen.
-Hvis ikke der er kendskab til mulighederne ude ved virksomhederne, bliver løsningerne heller ikke implementeret, siger Jonathan Guld Christensen, ekspert i vandteknologi, Teknologisk Institut.

Økonomiske og regulatoriske udfordringer
Rapporten peger også på væsentlige økonomiske og regulatoriske barrierer. Over 40 procent af virksomhederne oplever økonomiske udfordringer i forbindelse med implementering af bæredygtige vandløsninger. Samtidig angiver ca. 48 procent af virksomhederne, at regulatoriske hindringer i høj eller meget høj grad er en udfordring.
Ifølge Jan Petersen, senior technical advisor i fødevarevirksomheden Vega Salmon, er en af de største barrierer for bæredygtig vandhåndtering de lave økonomiske omkostninger ved at købe vand. De lave omkostninger gør det økonomisk vanskeligt at motivere til investeringer i avancerede vandbehandlingssystemer. Udover nødvendigheden af en prisregulering mener Jan Petersen, at det også kræver ændringer i lovgivningen, som muliggør brugen af renset vand i industrielle processer, hvor det er teknisk muligt og sikkert.
-Hvis man kan rense vandet til en kvalitet, så man kan genbruge det, så synes jeg, at man skal give slip på de reguleringer, som lige nu gør, at man ikke må genbruge vandet, siger Jan Petersen i rapporten.

Positive tendenser og fremtidsmuligheder
Trods udfordringerne viser rapporten også positive tendenser. 67 procent af virksomhederne ser miljømæssige fordele ved mere bæredygtig vandhåndtering, mens 64 procent ser økonomiske fordele. Dette indikerer en voksende bevidsthed om vigtigheden af bæredygtig ressourcehåndtering i industrien.
Rapporten fremhæver, at teknologisk innovation og tilpasning til fremtidige reguleringer er blandt de mest udbredte målsætninger for virksomhederne. Dette åbner muligheder for nye samarbejder og innovative løsninger i sektoren.
-Med denne rapport har vi skabt et solidt grundlag for at forstå de udfordringer og muligheder, som fødevareindustrien står overfor i forhold til bæredygtig vandhåndtering. Nu er det afgørende, at vi som samfund arbejder sammen om at skabe de rette betingelser for, at industrien kan tage de næste skridt mod en mere bæredygtig fremtid. På Teknologisk Institut står vi klar til at støtte denne udvikling med vores ekspertise og faciliteter, konkluderer Lotte Bjerrum Friis-Holm.

Rapporten “Vandforbrug og -strategier i fødevareindustrien” er udarbejdet som led i Teknologisk Instituts resultatkontrakt 2021-2024, finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Rapporten er baseret på omfattende undersøgelser af den danske fødevareindustri og inkluderer både kvantitative data og kvalitative interviews med nøgleaktører i branchen. Den præsenterer konkrete cases og praktiske løsningsmodeller for implementering af bæredygtig vandteknologi.
Læs rapporten her.

Skrevet i: Top, Vand- og energibesparende teknologier

Seneste nyt fra redaktionen

Tre fødevarevirksomheder åbner dørene for 12 forandringsagenter

BranchenytFremtidens fødevareproduktionMadspildsløsningerTop15. 09. 2026

Madservice Aalborg, Meyers and Dangrow åbner dørene for 12 fellows fra BioSustainability Design Fellowship Programme for at finde nye grønne løsninger på madspild, plantebaserede fødevarer og udnyttelse af sidestrømme. De næste otte uger skal de første 12 fellows i BioSustainability Design [...]

Udstillere melder om stort udbytte af Automatik 2026

AktueltAutomation og robotterKonferencer og messer15. 09. 2026

Stor opbakning, relevante besøgende og værdifulde faglige dialoger kendetegnede Automatik 2026, hvor udstillerne især fremhæver kvaliteten af møderne og værdien af de personlige relationer. Messen, der fandt sted i Brøndby Hallen 8.-10. september, tiltrak 2.375 besøgende og noterede dermed en [...]

En succesfuld LabDays Copenhagen 2026

AktueltKonferencer og messerLaboratorieteknik15. 09. 2026

Traditionen tro blev LabDays Copenhagen 2026 gennemført i KB Hallen; det skete fra den 9. - 10. september - og messen var igen i år en stor succes. Messen havde små hundrede udstillere, som bød fagpublikummet velkommen med et større fagligt program. Over 2.600 fagfolk lagde vejen forbi; så det [...]

Nyt dansk-hollandsk samarbejde skal sikre den globale førertrøje inden for hybridprodukter

Fremtidens fødevareproduktionNavnenyt15. 09. 2026

Interessen for kød, pålæg og mejeriprodukter med planteingredienser stiger. Skalering på tværs af branchen bliver afgørende for at sikre globale markedsandele. Det er baggrunden for et nyt samarbejde mellem Turbo Plant og hollandske Food Valley, som blev lanceret ved Hybrid Frontrunners Forum den 4. [...]

Tetra Pak hædres for femte år i træk for indsatsen for at styrke kundernes produktion

Navnenyt15. 09. 2026

Tetra Pak har for femte år i træk modtaget Kepner Tregoe Excellence Award for Service Operations. Prisen anerkender virksomhedens arbejde med at hjælpe føde- og drikkevareproducenter med at forbedre produktiviteten, driftssikkerheden og den langsigtede modstandsdygtighed gennem struktureret [...]

Home of Carlsberg fejrer Carlsbergfondet med unik adgang til laboratorium

ForskningKonferencer og messerNavnenytTop07. 09. 2026

Carlsberg Laboratorium er normalt lukket for offentligheden - men det åbnes nu for gæster i en meget begrænset periode i forbindelse med Carlsbergfondets 150års jubilæum. Kulturattraktionen lancerer derudover et stort, gratis jubilæumsprogram med særlige smagninger og events i videnskabens [...]

Nyfundne gener i Marokko kan blive redningen for en tørkeramt høst i Europa

AktueltForskningPrimær produktion07. 09. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har færdiggjort kortlægningen af mikrobiomer i 10.000 planteprøver fra tre forskellige lande. Svarene giver næring til ambitionen om tørkeresistente afgrøder og dansk fødevareforsyningssikkerhed. Sommerens omfattende skov- og naturbrande, særligt i Spanien, [...]

Skal vi spise flere bælgfrugter – så skal de ikke stå ved kødet

AktueltBranchenyt07. 09. 2026

Danskerne spiser kun en brøkdel af den anbefalede mængde bælgfrugter. Nyt studie fra Copenhagen Business School, CBS, viser, at supermarkeder kan øge salget af bønner og kikærter med 50 procent alene ved at ændre, hvor de er placeret i supermarkedet. "Hvad f*** er en bælgfrugt?"Sådan lød [...]

25 år med dokumenteret hygiejne inden for højtryksbefugtning

Hygiejne og fødevaresikkerhedNavnenyt07. 09. 2026

En konkret kundehenvendelse blev startskuddet til et mere systematisk arbejde med dokumenteret hygiejne hos ML System i Ry - i dag Condair A/S. Erfaringerne siden da peger på en vigtig pointe for alle virksomheder, der anvender højtryksbefugtning: Hygiejnen afhænger ikke kun af selve befugteren, men [...]

nemlig bygger nyt varehus for at gøre online dagligvarer billigere

Automation og robotterNavnenyt07. 09. 2026

nemlig investerer et trecifret millionbeløb i et nyt automatiseret varehus. Målet er at gøre det billigere og nemmere for danskerne at købe deres dagligvarer online og få dem leveret direkte til døren. Automatiseringen i det nye varehus leveres af den engelske teknologileverandør Ocado, [...]

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Tre fødevarevirksomheder åbner dørene for 12 forandringsagenter

    15.09.2026

  • Udstillere melder om stort udbytte af Automatik 2026

    15.09.2026

  • En succesfuld LabDays Copenhagen 2026

    15.09.2026

  • Nyt dansk-hollandsk samarbejde skal sikre den globale førertrøje inden for hybridprodukter

    15.09.2026

  • Tetra Pak hædres for femte år i træk for indsatsen for at styrke kundernes produktion

    15.09.2026

  • Home of Carlsberg fejrer Carlsbergfondet med unik adgang til laboratorium

    07.09.2026

  • Nyfundne gener i Marokko kan blive redningen for en tørkeramt høst i Europa

    07.09.2026

  • Skal vi spise flere bælgfrugter – så skal de ikke stå ved kødet

    07.09.2026

  • 25 år med dokumenteret hygiejne inden for højtryksbefugtning

    07.09.2026

  • nemlig bygger nyt varehus for at gøre online dagligvarer billigere

    07.09.2026

Alle nyheder ›

Læs Plus Process gratis online:

Annoncering i Plus Process:

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}